"Har jeg en depression?"

Hvad er depression?

Alle mennesker oplever indimellem at være nedtrykte, kede af det, modløse, triste m.m. Det er normalt. På samme måde som det er normalt, at vi oplever at være glade, spændte, håbefulde etc. somme tider. Vi oplever alle både positive og negative tanker og følelser.

Ved en depression fylder de negative tanker og følelser dog så meget, at de netop ikke længere bare udgør en dårlig dag, en svær periode eller lignende. Nej, for omfanget og graden af de negative følelser og tanker kommer nemlig til at fylde så meget, at der er tale om en depression. Det er hårdt og tungt at leve med en depression, og det har mange negative konsekvenser. Derfor er det vigtigt at søge hjælp, så man kan få det bedre.

Hvor længe varer en depression?

En depression varer som regel 3-12 måneder, men kan være flere år. Der er 10-30 % risiko for dette (Sundhedsstyrelsen, 2007). For at undgå dette, er det derfor vigtigt at søge hjælp.

Depressioner kan også være tilbagevendende. Har man haft depression én gang, er der over 50 % risiko for, at man oplever det igen (Sundhedsstyrelsen, 2007; NICE, 2022). Igen kan man reducere risikoen markant ved at få den rette behandling. Om man får en depression igen er altså ikke bare tilfældigt, men afhænger bl.a. også af, hvad man gør for at få hjælp her og nu såvel som forebyggende på længere sigt.

Hvordan ved man, om man er deprimeret?

For at der er tale om en depression, skal en række kriterier være opfyldte (American Psychiatric Association, 2013; WHO, 1992). Her kigger man på en bestemt række symptomer.

Symptomerne skal påvirke personen negativt i en sådan grad, at man vil sige, at det er af klinisk betydning. Derudover skal symptomerne medføre udfordringer og begrænsninger i forskellige sammenhænge, f.eks. ift. sociale liv, arbejde/uddannelse, parforhold og sundhed.

Endvidere skal man have symptomer næsten hver dag og det meste af dagen. Man behøver dog ikke at have alle ovenstående symptomer for at have en depression.

Symptomer på depression

Depressivt humør.
Nedsat eller manglende lyst generelt, f.eks. til at lave ting eller se mennesker.
Fravær af nydelse, f.eks. kan man sidde i gode venners selskab uden at få nogen særlig glæde ud af det.
Følelsen af meningsløshed.
Ked af det.
Ting føles ligegyldige.
Udfordringer ift. at opretholde arbejde, studie, parforhold, venskaber m.m.

Følelsen af håbløshed, særligt ift. fremtiden.
Søvnproblemer.
Manglende overskud.
Man føler sig drænet for energi.
Skyldfølelse.
Følesen af ikke at være god nok.
Nedsat koncentrationsevne.
Nedsat effektivitet og præstations niveau på arbejde eller studie.
Mentalt fraværende.
Appetit- eller vægtændring.

Tendens til at isolere sig.
Tankerne kører meget i ring.
Man har svært ved at træffe beslutninger. Store som små.
Følelsen af tomhed.
Nedsat fysisk aktivitet.
Træthed.
Ændret døgnrytme.
Grådlabil (man græder let og ofte).
Rastløs.
Nedsat sexlyst.

Har jeg en depression?

Hvis du kan genkende dig selv i flere af nedenstående symptomer og mistænker, at du har en depression, vil jeg anbefale dig at opsøge en fagperson (f.eks. psykolog), som netop kan hjælpe dig med at afgøre, hvorvidt der er tale om en depression eller andet. Det er kun kompetente fagpersoner, der kan stille diagnoser. Det er vigtigt, at du får den rette hjælp, så du kan få det bedre, men det kræver først og fremmest, at dine symptomer bliver korrekt evalueret og diagnosticeret.

Selvom alle symptomerne ovenfor netop karakteriserer en klinisk depression, kan alle symptomerne også høre under mange andre sygdomme og lidelser. Eksempelvis kan træthed, dårligt humør, nedsat fysisk aktivitet, ledsmerter, nedsat arbejdsmæssig effektivitet, følelsen af håbløshed, irritabilitet, manglende overskud, ændret døgnrytme, tendens til isolation, manglende lyst til ting og nedsat koncentrationsevne også alle være symptomer, der kan opstå på grund af migræne.

Eftersom behandlingen af depression og migræne eksempelvis er meget forskellig, er det vigtigt, at du får hjælp fra en fagperson (f.eks. psykolog, læge eller psykiater) til at vurdere, hvad dine symptomer er udtryk for, og hvad du har brug for.

Skal jeg have fået en diagnose, før jeg kan få hjælp?

Du behøver ingen decideret depressionsdiagnose for at få hjælp hos mig. Det afgørende er, om du føler, at du er nedtrykt eller depressiv i et omfang, der påvirker dig og din hverdag negativt, og har et ønske om at få det bedre.

Når klienter henvender sig til mig, er det ikke vigtigt, om de på forhånd ved, at de har en depression, fordi de eksempelvis har været ved lægen inden. Det er rigtigt fint, hvis de ved det, men det er lige så fint, hvis de ikke ved det.

For uanset hvad tager jeg mig altid i første samtale tid til at undersøge, hvilke symptomer og ændringer klienten oplever. Herudfra kan jeg vurdere, hvad der er i spil, og dernæst kan jeg sammen med klienten sætte mål for, hvad vi skal opnå i behandlingen. Det er altid klienten, der bestemmer, hvad vi skal fokusere på.

Jeg spørger således altid mine klienter, hvad de godt kunne tænke sig at få ud af forløbet. Så ved jeg, at det er lige præcis dét, vi i behandlingen skal fokusere på at opnå. Så er det netop min opgave hele tiden at sikre dette via nøje udvalgte strategier, øvelser og hjemmearbejde.

Behandling af depression

Hvis du har en depression, er der heldigvis hjælp at hente. Der findes forskellige former for behandling af depression (psykolog, medicin, terapi m.m). Forskning og resultater fra klinisk praksis dokumenterer, at depression kan behandles effektivt via metakognitiv terapi.

Metakognitiv terapi mod depression

Hos en psykolog, der er uddannet inden for metakognitiv terapi, kan du lære at kontrollere dit tankemylder, dine grublerier, bekymringer m.m. samt reducere adfærdsmæssige handlinger, som også medvirker til at opretholde en depression. Hos Psykolog Danielle Dahlhus kan du få effektiv hjælp mod depression via metakognitiv terapi. Du kan læse meget mere om metakognitiv terapi mod depression ved at trykke her.