Behandling af søvnproblemer hos børn
Har dit barn svært ved at falde i søvn? Eller problemer med at sove alene, er generet af natlige opvågninger, lider af mareridt, har angst eller inde uro i forbindelse med søvn eller sengetid? Det kan også være problemer med at sove ude eller vågner for tidligt? Så er der hjælp at hente hos psykolog Danielle Dahlhus.
Hvor mange børn har søvnproblemer?
Når børn har problemer med søvnen, påvirker det ikke kun barnet, men som regel hele familien. Rigtigt mange børn lider af udfordringer med søvnen. Faktisk er søvnproblemer så udbredte, at man hos Sundhedsstyrelsen (2022) beskriver, at de er meget almindelige. Dette gør dog ikke problemerne mindre generende.
Hos nogen varer søvnproblemerne kun i en relativt kort periode, mens det hos andre kan vare flere år. For nogen bliver det en kronisk tilstand. Derfor er det vigtigt at behandle søvnforstyrrelser.
Forskning viser:
- Omkring 20-43 % børn har søvnproblemer (Hvolby et al., 2008).
- Der er op mod 70 % risiko for søvnproblemer, hvis barnet også har autisme eller ADHD (Sundhedsstyrelsen, 2022; Wiggs & Stores, 2004).
- Søvnproblemer ses ofte sammen med angst, depression, autisme, ADHD, fysiske smerter, cerebral parese, astma og overvægt (Lægemiddelstyrelsen, 2016).
Tegn på søvnproblemer hos børn
Nedenfor finder du de mest almindelige symptomer på, at dit barn sover for lidt eller for dårligt. Barnet behøver langt fra have alle symptomer for at have en søvnforstyrrelse.
Kognitive og følelsesmæssige symptomer:
- Koncentrationsbesvær.
- Nedsat hukommelsesevne.
- Nedtrykt.
- Humørsvingninger.
- Nedsat opmærksomhedsevne.
- Angst for ikke at kunne sove.
- Indre uro.
- Modløshed.
- Bange for at sove alene eller væk fra hjemmet.
- Øget irritabilitet, kortere lunte.
- Nedsat motivation.
- Problemer i skolen.
Fysiske symptomer:
- Træthed.
- Hovedpine.
- Øget sygefravær.
- Barnet føler sig ikke frisk og veludhvilet.
- Smerter i kroppen.
- Muskelømhed.
- Ondt i maven.
- Øget hjertebanken.
- Rastløs.
- Uro i kroppen.
- Aggressiv adfærd.
- Flere konflikter med andre.
- Tegn på overbelastning.
For lidt samt dårlig søvn hos børn skal tages alvorligt
Når børn sover for lidt eller dårligt, oplever de negative konsekvenser. Dårlig søvn fører nemlig ikke kun til træthed. Det kan også øge risikoen for psykiske lidelser (bl.a. angst, ADHD, depression m.m.) og fysiske lidelser (bl.a. overvægt og hovedpine).
Forskning viser, at når børn sover dårligt, nedsættes deres koncentrationsevne, hvilket bl.a. påvirker skolegangen negativt. Mennesker med søvnproblemer er oftere syge og har højere fravær. Listen over de negative ting, der sker, når børn sover for lidt eller dårligt, er lang og kedelig. Derfor er det væsentligt at tage hånd om søvnproblemerne og søge hjælp til at opnå bedre søvn.
Børns søvnproblemer bliver ofte overset
Symptomer på søvnproblemer og de udfordringer, de medfører, kan let forveksles med andre lidelser og tilstande. Blandt andet derfor bliver søvnforstyrrelser ofte overset. Endvidere er der mange fagpersoner, som ikke har ekspertise i søvnproblemer og derfor ikke formår at spotte dem, hvilket bl.a. kan lede til fejlbehandling.
Symptomerne ved søvnbesvær kan eksempelvis ligne mange af symptomerne, der ses ved ADHD. Dette medfører, at nogle børn får en ADHD-diagnose, selvom der i virkeligheden er tale om udfordringer og symptomer forårsaget af problemer med søvnen. Man kan også godt både have ADHD og søvnproblemer, ligesom man kan have enten ADHD uden søvnproblemer eller søvnproblemer uden ADHD.
Få hjælp af en behandler på ekspertniveau
Dette understreger netop, at det kræver en fagperson med ekspertise i søvn at kunne lave den rette udredning og dernæst behandling. Ellers risikerer man at blive helt overset eller få en forkert behandling.
I mit arbejde som psykolog med speciale i søvn har jeg bl.a. arbejdet meget med søvnproblemer og ADHD. Jeg har ligeledes forsket i området. Nogle gange får jeg børn ind i min klinik, som udviser markante tegn på ADHD, men her aftaler jeg eksempelvis altid med forældrene, at vi behandler søvnproblemerne først. Når der så er styr på den del, kan vi se på, om der fortsat er tilstrækkeligt med symptomer til stede på ADHD, eller om disse er aftaget undervejs som følge af søvnbehandlingen. Det er vigtigt at lave en grundig undersøgelse af, og det kræver en fagperson med specialiseret viden i søvn at kunne adskille forskellige symptomer fra hinanden.
Behandling af søvnproblemer hos børn
Nationale og internationale guidelines;
- Anbefaler psykologisk søvnbehandling til børn, der ikke kan sove.
- Fremhæver at sovemedicin ikke bør være førstevalg (sovepiller, melatonin etc.).
- Understreger at adfærdsmæssige tiltag og specifik rådgivning bør bruges til børn, som har svært ved at sove.
Bedre søvn efter 5-6 samtaler
Et behandlingsforløb hos mig, psykolog Danielle Dahlhus, består typisk af 5-6 samtaler. Nogle forløb er lidt kortere, andre lidt længere, men i gennemsnit varer et forløb 5-6 samtaler. Første samtale består altid af en grundig udredning, hvor jeg undersøger præcis, hvilke søvnproblemer, der er i spil hos barnet. Derudover aftaler vi bl.a. mål for behandlingen. Her spørger jeg således ind til, hvad det er, familien gerne vil opnå. Det kunne f.eks. være: At barnet kan falde i søvn i gennemsnit inden for 30 minutter, at barnet kan sove alene, at barnet får større ro i forbindelse med sengetid, at barnet ikke vågner alt for tidligt osv.
På baggrund af første samtale vurderer jeg således, hvilke redskaber og metoder, vi løbende skal anvende for at opnå de ønskede mål.
Søvnhygiejne
Forskning dokumenterer, at søvnhygiejne fører til bedre søvn hos børn. Effekten afhænger dog af, at psykologen/behandleren er kompetent inden for dette område. Jeg behandler søvnproblemer hos børn, unge og voksne, og jeg underviser ligeledes andre fagpersoner (bl.a. læger, sygeplejersker, psykologer m.m.) i, hvordan man netop spotter samt behandler søvnproblemer. Min erfaring er, at det er de færreste fagpersoner, som faktisk ved, hvordan man behandler søvnproblemer – og som har kompetencerne til det.
Efter at have undervist mange sundhedspersoner i søvnbehandling, har jeg eksempelvis erfaret, at mange ikke ved, hvordan man anvender søvnhygiejne optimalt. Ofte er det også et spørgsmål om, at der inden for det offentlige sundhedsvæsen desværre ikke afsættes nok økonomiske midler til behandling heraf, hvorfor det nedprioriteres.
Det medfører bl.a., at jeg i min klinik møder mange familier, som i et vis omfang har prøvet søvnhygiejne, men som ikke har opnået tilstrækkelig effekt heraf. Når jeg hjælper dem på ny, oplever langt de fleste af familierne succes – nogle gange kombineret med andre redskaber, jeg tilpasser familien.
Kognitiv adfærdsterapi (CBT-i) til børn
Når børn ikke kan sove eller har udfordringer med søvnen, anvender jeg ofte også kognitiv adfærdsterapi (CBT) eller somme tider metakognitiv terapi. Hvilken, jeg anvender, afhænger af den enkelte situation. Som psykolog med speciale i søvn har jeg hele tiden fokus på at udvælge de metoder og strategier, som skaber en bedre søvn for det enkelte barn. Der findes derfor ingen standard behandling til alle familier.
Vejledning, undervisning og konkrete strategier
I hele forløbet vejleder jeg forældrene i, hvordan de forskellige redskaber skal anvendes. Når søvnbesværet eksempelvis består i, at barnet ikke kan sove alene, lægger jeg også en klar plan sammen med forældrene for, hvordan og hvorledes dette skal gribes an. Det bliver således detaljeret og meget håndgribeligt for forældrene at gå til.
Derudover psykoedukerer jeg også altid i søvn. Det vil sige underviser forældre i, hvad søvn er, og hvordan den forløber.
Kort og effektivt forløb
Som tidligere nævnt varer et forløb typisk 5-6 samtaler og strækker sig over 2-3 måneder. Nedenfor kan du finde anbefalinger fra familier, der tidligere har været i et forløb, fordi deres barn har haft svært ved at falde i søvn, sove alene, har haft angst ifm. sengetid og lign. Du kan finde informationer omkring priser, og hvordan du booker tid ved at trykke her.
Hvordan kommer vi i gang med et forløb?
Når jeg behandler søvnløshed hos børn, anbefaler jeg, at barnet altid deltager i den første samtale sammen med mor og/eller far. Hvorvidt barnet skal deltage i de efterfølgende samtaler, vurderer jeg i løbet af første samtale. Nogle gange er børnene med i alle samtaler, nogle gange er de kun med i første samtale. Det afhænger nemlig af, hvad barnets søvnproblemer præcis består i, og hvad jeg vurderer, der er brug for at gøre med henblik på behandling af barnets søvnproblemer.
I kan se mine ledige tider og booke en samtale direkte via knappen nedenfor.
Anbefalinger fra tidligere familier
“Vi tøver ikke med at anbefale Danielle til andre forældre, som kæmper med søvnudfordringer hjemme. Vi fik hjælp til at komme ud af det og kan kun sige til andre: kom i gang”.
– Forældre til barn på 10 år
“Vores søn sagde midt i en historie under aftensmaden: “Det var, da vi var hos hende søvndronningen”. Det siger vist alt :-)”.
– Far til barn på 8 år
”Min søn på 12 år har aldrig kunnet falde i søvn eller sove alene, uden en voksen sov sammen med ham. Det gik efterhånden ud over hele familiens trivsel og vi blev anbefalet et søvnforløb hos Danielle.
Forløbet har været livsændrende for vores søn og dermed vores familie.
Danielle fik ret hurtigt indblik i problematikkerne og lagde en plan for vores forløb. Vores søn falder nu selv i søvn og sover alene på eget værelse hele natten. En ting vi troede var umuligt for bare 6 mdr siden. Vi vil helt klart anbefale et forløb hos Danielle. Jeg ved godt det næsten lyder for godt til at være sandt…. Vi er så taknemmelige for den hjælp, Danielle har givet vores familie.”
– Mor til 12-årig dreng
Ofte stillede spørgsmål
Tryk på kasserne for at læse mere.
Skal mit barn deltage i samtalerne?
Barnet er typisk kun med i første samtale
Som udgangspunkt er det kun forældrene, som deltager i samtalerne. Bortset fra i første samtale. Her kan det være fint, at barnet også deltager. På den måde får barnet også sat ansigt på mig, og jeg får ligeledes mulighed for at møde barnet.
Det er dog ikke altid, at jeg anbefaler at tage barnet med i første samtale. Det afhænger bl.a. af alder og situationen. Hver gang jeg starter et nyt forløb med en familie, laver jeg en vurdering af, hvad der giver bedst mening. Denne deler jeg så med forældrene, og så aftaler vi derudfra sammen, om barnet skal med eller ej.
Fra 2. samtale og frem er det som regel kun forældrene, der deltager. I særlige tilfælde deltager også barnet, men det er sjældent. Det er kun, hvis barnet meget gerne selv vil deltage, eller hvis barnet er meget modent. Ellers skal de typisk være ældre og dermed det, jeg kategoriserer som unge (fra 13 år).
Jeg rådgiver løbende forældrene i, hvordan de skal implementere redskaberne i hjemmet, og også hvordan de kan tale med barnet, så barnet bliver sat ind i processen. Som sagt kommer barnet i nogle tilfælde med, men dette tilpasser jeg netop altid den enkelte families behov og ønsker.
Skal begge forældre deltage i samtalerne?
Begge forældre behøver ikke at deltage – men må meget gerne
Jeg opfordrer altid til, at begge forældre (og/eller eventuelle papforældre) deltager i samtalerne. Det er ikke afgørende, at alle deltager, men det er en klar fordel og øger effekten af behandlingen.
Det gør det nemmere for jer som forældre at anvende de forskellige teknikker og metoder, når I begge kender udførligt til dem. Undervejs i forløbet får I en masse information, og derfor kan det også være en fordel at være to til at høre tingene - og dermed to, der kan huske dem.
Som sagt er det dog ikke noget krav eller nødvendighed, at begge forældre deltager.
Kan vi have forløbet online?
Ja.
Jeg har stor erfaring med at behandle søvnproblemer både online og tidligere fysisk i min klinik (Aarhus). Begge dele virker med god effekt.
Nu afholdes alle mine forløb online.
I får derfor inden første samtale tilsendt et link via mail, som I blot skal trykke jer ind på.
Mit barn får også sovemedicin. Er det et problem for behandlingen?
Nej, det er ikke et problem for behandlingen.
Om dit barn får medicin, f.eks. melatonin, er ingen hindring for at komme i gang med et psykologforløb. Mange af de børn og unge, jeg behandler, får eller har tidligere fået melatonin eller andre sovemidler. Når disse familier alligevel opsøger mig, er det netop, fordi sovemedicin eksempelvis ikke virker tilstrækkeligt for dem. Dette ses ofte, hvilket netop også er en af grundene til, at flere læger anbefaler deres patienter at opsøge mig – enten som eneste behandling eller i tillæg til f.eks. melatonin.
På min hjemmeside kan du finde mere information om søvn, bl.a. en artikel om, hvorfor sovemedicin (eksempelvis melatonin) ikke hjælper nok i mange tilfælde.
Mit barn har angst/ADHD/autisme etc. Kan vi stadig få hjælp?
Ja.
En stor andel af de børn, der kommer i søvnbehandling hos mig, har også andre udfordringer. Det er typisk angst, depression, ADHD, autisme, cerebral parese, hovedpine m.m. Jeg tilpasser søvnbehandlingen til hvert enkelte barn, og det gælder netop også, hvis barnet har andre lidelser eller symptomer.
Jeg møder også mange børn, som "kun" har søvnproblemer. Dette er nemlig også meget normalt.
Vi er skilt, og mit barn bor to steder. Kan behandlingen lykkes?
Ja.
Jeg tilpasser altid behandlingen til hver enkelte familie. Når barnet bor to steder, tager jeg højde for dette i behandlingen. Det kan give nogle ekstra udfordringer, men det er ingen hindring.
Hvis muligt anbefaler jeg altid, at begge forældre deltager - særligt når der er tale om skilte forældre. Det giver den bedste effekt. Jeg har dog også haft mange forløb, hvor det kun har været den ene forælder, som har deltaget. Det kan også sagtens fungere rigtigt godt.