Metakognitiv terapi mod angst

Metakognitiv terapi mod angst er en evidensbaseret og effektiv behandling. Hvis du har angst eller er plaget af ængstelighed, usikkerhed, indre uro og lign., kan du få hjælp hos psykolog specialiseret i metakognitiv terapi.

Hvad er angst?

Angst er en af de mest udbredte psykiske lidelser i Danmark. Store studier på tværs af Europa anslår, at ca. 12 % af voksne har angst (Psykiatrifonden, 2018). Det svarer til 400.000 danskere. Angst kan opstå i alle aldre. Angst kan behandles effektivt med metakognitiv terapi.

En vis grad af angst er normalt, men det kan også blive sygeligt

At opleve en vis grad af angst er helt normalt og ufarligt. Faktisk har angst en evolutionær funktion. Det er nemlig en del af vores alarmberedskab (ligesom stress), som hjælper os til at reagere hurtigt og instinktivt på trusler. På den måde hjælper systemet til at beskytte os selv. Det kunne f.eks. være i en situation, hvor man er tæt på at køre galt. Så aktiveres vores system, og det hjælper os til at reagere lynhurtigt, så vi f.eks. drejer rattet med det samme.
Bagefter, når den farlige situation er ovre, kan vi mærke, at hjertet stadig banker hurtigere, vi spænder i kroppen og vi er helt automatisk ekstra opmærksomme på enhver ting, der kan indikere fare. For når vi oplever en potentielt farlig situation, sendes der kemiske signaler til vores hjerne, som videresender signaler til kroppen og aktiverer forskellige dele, så vi f.eks. kan løbe hurtigere, slå hårdere, reagere hurtigere eller hvad end, der er brug for i den givne situation. Men når den potentielt farlige situation er ovre, vil vores system igen falde til ro efter lidt tid.

Når angst bliver et problem

Grundlæggende er angst altså en lige så normal følelse for vi mennesker som bl.a. glæde og vrede. Men angst kan også være et problem og forekomme i en sådan grad, at det udgør en decideret psykisk lidelse. 
Når man oplever angst gentagne gange i situationer, hvor der egentlig ikke er noget farligt omkring os, er angsten et problem. Her opstår angsten som en stærk over-reaktion på den situation, man befinder sig i. Det kunne være under et møde, hvor man frygter at skulle sige noget, inden et lægebesøg, under eksamen og lignende. Situationer, som kan være ubehagelige, men som ikke er decideret farlige. Her kan angst således være en overreaktion, som ikke gavner personen – tværtimod gør det faktisk bare det hele endnu sværere.

Nogle oplever angst i en kortere periode, mens andre oplever udfordringer med ængstelighed i mange år. At leve med angst er hverken nemt eller sjovt. Heldigvis er angst ikke en kronisk lidelse, men kan behandles effektivt via de rette indsatser.

Book samtale direkte

Symptomer på angst

Kognitive og følelsesmæssige

  • Ekstrem frygt for situationer eller ting, der som udgangspunkt ikke er farlige, selvom de kan føles sådan. 
  • Følelsen af afmagt.
  • Følelsen af ikke at have kontrol.
  • Indre uro
  • Nedtrykthed.
  • Koncentrationsbesvær.
  • Vedvarende og overdreven tendens til at bekymre sig.
  • Overtænkning.
  • Katastrofetænkning.
  • Tankemylder.
  • Man mister let overblikket.
  • Manglende overskud og drænet for energi.
  • Mere fraværende.
  • Irritabel.
  • Ked af det.

  Adfærd

  • Man googler meget, f.eks. symptomer på sygdom.
  • Man undgår ting (f.eks. bestemte steder, aktiviteter, mennesker etc.).
  •  Man planlægger meget i et forsøg på at være på forkant og opnå mere kontrol.
  • Tjekkeadfærd, hvor man tjekker ting flere gange, f.eks. om døren er låst, om ens modersmærke har forandret sig etc.
  • Perfektionisme. Man forsøger at gøre ting til perfektion for at undgå, at noget dårligt sker (f.eks. at man ikke klarer sig godt eller er god.

Fysiske

  • Trykken for brystet.
  • Muskelspændinger.
  • Vejrtrækningsbesvær.
  • Mavesmerter.
  • Svimmelhed.
  • Sløret syn.
  • Anspændthed.
  • Øget hjertebanken.
  • Prikke og snurren i fingrene.
  • Smerter i kroppen.
  • Kvalme.
  •  Søvnproblemer.
  • Hovedpine.
  • Rødme.
  • Anfald, hvor det næsten føles som om, man er ved at dø.
  • Problemer med at være alene.
Sygdomsangst

Lider du af angst for at fejle noget eller at blive syg? Så tryk på knappen ovenfor og bliv meget klogere på helbredsangst.

Behandling: Metakognitiv terapi mod angst

En af de mest effektive metoder til at behandle angst er metakognitiv terapi. Det viser både forskning og data fra klinisk praksis (Normann & Morina, 2018; Sadeghi et al., 2015; Rochat et al., 2018; Haseth et al., 2019; Wells et al., 2010). Derudover er det en meget skånsom metode, da man her ikke ”graver i fortiden”, men i stedet fokuserer på at ændre problemstillingerne her og nu.

Metakognitiv terapi mod angst

Metoden er udviklet af professor Adrian Wells. I metakognitiv terapi arbejder man med at identificere et menneskes CAS. CAS er en forkortelse for kognitivt opmærksomhedssyndrom (engelsk: cognitive attentional syndrome). CAS er en samling af processer, der aktiveres under stress eller trusler, som fører til psykologisk lidelse, herunder angst (Capobianco & Nordahl, 2021; Wells, 2009).
Alle får negative tanker og følelser, men det er ikke alle, der bruger en masse tid på de tanker. Det kan man nemlig lære at lade være med.

CAS

CAS består af vedvarende og overdreven grad af negativ tænkning i form af bekymring, grublerier, overtænkning, katastrofetænkning og trusselsmonitorering samt uhensigtsmæssig adfærd så som undertrykkelse af tanker og følelser, sikkerhedsadfærd, undgåelsesadfærd m.m. (Capobianco & Nordahl, 2021).

Problemet er ikke, at vi får negative tanker. Problemet opstår, når vi bruger uhensigtsmæssigt meget tid på dem. Når vi eksempelvis engagerer os i tanken ”Jeg er ikke god nok” og bruger tid på den. Når vi over længere tid gør dette i for høj grad, så påvirker det os negativt. Så fører det bl.a. til, at vi bliver usikre på os selv, kede af det, utilfredse, begynder at isolere os mere, får dårlig selvtillid, lettere bliver nervøse m.m.

       

Brug mindre tid på bekymringer, katastrofetænkning m.m.

Behandlingen med metakognitiv terapi mod angst består i at lære mennesker at reducere deres CAS og dermed al den tid, de bruger på negativ tænkning og uhensigtsmæssig adfærd. Man lærer så at sige at lade være med at bekymre sig, ikke at lave katastrofetænkning og at lade de ting ligge, som man ikke kan gøre noget ved. Det handler således ikke om ikke at tænke – men om ikke at overtænke. Derigennem oplever man en mental bedring, og angstsymptomerne aftager effektivt.
Metakognitiv terapi egner sig også særdeles godt til at behandle andre bestemte områder, herunder depression, stress, OCD, lavt selvværd og lav selvtillid.

Konkrete værktøjer og øvelser

I metakognitiv terapi mod angst får du konkrete værktøjer og øvelser, som netop hjælper dig til at reducere din CAS. Derfor er det også en behandling, som ikke kun virker her-og-nu, men ligeledes på lang sigt. Metakognitiv terapi er evidensbaseret. Behandlingen er med årene blevet meget populær, da mange mennesker netop oplever, at det giver dem den helt rette hjælp. Også personer, som tidligere har gået ved psykologer, der anvender andre metoder, men som ikke har hjulpet nok.
Du kan læse meget mere om den metakognitive behandling ved at trykke her.

Tryk her for at komme i gang med et forløb

Vil du have hjælp med metakognitiv terapi mod angst?

Så er du meget velkommen hos mig, psykolog Danielle Dahlhus. Jeg har i en del år haft klinik i Aarhus med metakognitiv terapi og søvnbehandling. Grundet stor efterspørgsel fra klienter, har jeg valgt at overgå udelukkende til online samtaler.

Metakognitiv terapi online

Online samtaler giver nemlig mine klienter mange fordele. Bl.a. sparer man tid på transport, og det kan lettere passes ind i løbet af en arbejdsdag. Derudover kan man sidde lige præcis der, hvor man føler sig mest tilpas og afslappet.

Samtalerne forløber helt ligesom fysiske samtaler. Vi ved både fra klinisk behandling såvel som forskning, at online samtaler er effektive ligesom fysiske samtaler. 

Book samtale direkte

“Har jeg angst?”

Angst kan se ud på mange måder

Der findes mange forskellige symptomer på angst, og det er forskelligt, hvilke man oplever – og ikke mindst hvornår. Måden, én person oplever angst på, ligner ikke nødvendigvis måden, en anden person oplever det på. Derudover kan det også hos den enkelte person variere afhængigt af situationen. De forskellige symptomer kan være til stede noget af tiden, hele tiden eller skiftende.  Det afhænger bl.a. både af den enkelte person og hvilken type angst, man har (American Psychiatric Association, 2013; WHO, 1992).
Angst kan optræde alene, men den kan også forekomme samtidig med andre lidelser og sygdomme. Angst ses eksempelvis ofte sammen med: stress, depression, spiseforstyrrelser, autisme, ADHD, søvnforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, kroniske smerter, kræft, misbrug, neurologiske sygdomme m.m.

Symptomer på angst kan forveksles med andre ting

Ovenstående er symptomer på angst – men det er også symptomer, der kan passe på andre ting. Eksempelvis kunne smerter i kroppen, svimmelhed, sløret syn, søvnproblemer, hovedpine, manglende energi og koncentrationsbesvær lige så vel være symptomer på influenza. Man kan derfor ikke bare diagnosticere sig selv, uanset hvor mange symptomer man kan krydse af. Hvis du kan genkende dig selv i flere af symptomerne og har mistanke om, at du har angst, anbefaler jeg dig at opsøge en professionel (f.eks. psykolog) med særlig viden inden for angst.
Der er ret stor forskel på den hjælp, man har brug for, hvis man har angst, sammenlignet med, hvis man har influenza. Derfor er det vigtigt, at du finder ud af, hvad dine symptomer er tegn på, så du kan få den rigtige hjælp.

Former for angst

Tryk på kasserne for at læse mere om de forskellige typer angst

Social angst

Denne form for angst udspiller sig i sociale sammenhænge. Det handler ofte om, at man er bange for at sige noget dumt, gøre noget mærkeligt, se akavet ud, ikke passe ind og lignende.

Situationer, hvor det kan komme til udtryk, er eksempelvis, når man skal møde nye mennesker, holde et oplæg/præstere foran andre, deltage i et socialt arrangement, tale foran andre (f.eks. til et møde eller i klassen), snakke i telefon eller bare skal være i rum med andre mennesker.

Frygten for at dumme sig eller fremstå på en uønsket måde medfører ofte, at man forsøger at undgå sociale sammenhænge. Det kan enten være helt generelt eller nogle specifikke situationer/arrangementer.
Mange med social angst oplever at være usikre på sig selv, når de er sammen med andre, men kan også netop føle sig meget usikre på andre. "Hvad tænker de andre? Kan de overhovedet lide mig? Var det dumt sagt af mig?".

Man kan bl.a. føle sig angst længe før, man skal til det, man nu frygter (f.eks. en fest eller en kursusdag). Man bekymrer sig ofte på forhånd og forsøger at regne ud, hvad der kommer til at ske. Det kan også være, man f.eks. planlægger, hvad man skal sige, hvis man møder bestemte mennesker.

Social angst

Panikangst

Panikangst er, når man pludseligt bliver ramt af voldsom angst. En slags anfald, der kan føles ekstremt overvældende. Det opstår ofte meget akut og kan ikke nødvendigvis knyttes til nogen bestemte situationer eller omstændigheder.

De fysiske symptomer er ofte meget stærke (bla. kraftig hjertebanken, svedture, rysten, vejrtrækningsbesvær, sløret syn, svimmelhed m.m.). Nogle beskriver, at det føles som, at man skal dø. Hvert år er der mange med anfald af panikangst, som bliver hentet af ambulance, fordi de tror, de er er ved at få et hjertestop eller en blodprop.

Anfaldet varer ofte kun nogle minutter, men kan føles som en evighed.

Mange med panikangst går og frygter, at de får et nyt anfald. Denne angst for angsten kan i sig selv være utrolig tung at leve med, og den øger desværre risikoen for, at man får et nyt anfald. Derfor er det vigtigt at få behandlet dette.

Panikangst

Generaliseret angst

Som det ligger i ordet, er denne form for angst mere generel. Den kan således opstå i alle sammenhænge af ens liv og er ikke knyttet til noget afgrænset. Der er tale om en grundlæggende ængstelighed. Det er ikke ensbetydende med, at den kommer til udtryk hvert eneste sted i ens liv, men man vil opleve angst i flere sammenhænge.

Man oplever udtalte bekymringer, der medfører en konstant grad af nervøsitet, utryghed, indre uro, anspændthed, usikkerhed og ængstelse. Nogle dage og perioder er værre end andre, men angsten ligger altid i et vis omfang og lurer, og den bliver let trigget.

Angsten kan optræde på alle tidspunkter og være invaliderende på en lang række områder. Personer med generaliseret angst har svært ved at slippe sine bekymringer og katastrofetænkning, som fylder utroligt meget.

Overordnet bliver livet i sin helhed meget udfordrende, når man lever med generaliseret angst. Når man eksempelvis hele tiden er bange for at blive fyret, komme ud for en ulykke, blive forladt, miste nogen, få en dårlig karakter, blive opfattet negativt af andre, miste kontrollen, sige noget pinligt m.m., bliver de forskellige områder af tilværelsen meget sværere at komme igennem. Heldigvis er generaliseret angst ikke et livsvilkår men en lidelse, man med den rette hjælp kan komme ud af.

Generaliseret angst

Fobisk angst

Fobisk angst dækker over en ekstrem frygt for bestemte ting eller situationer. Angsten er således afgrænset til noget specifikt. Det kan f.eks. være edderkopper, nåle, hunde, læger, små rum, elevatorer, bakterier, at køre bil, at flyve, at se blod, at komme til at rødme, at skulle kaste op m.m.

Bare tanken om den ting, man har fobisk angst overfor, kan vække et stort ubehag og aktivere ens alarmberedskab.

Man forsøger i høj grad at undgå de(n) ting, man frygter. F.eks. undlader at flyve på ferie, fordi man er bange for at styrte ned, man dropper blodprøver, fordi man er bange for nåle eller kommer slet ikke i nærheden af steder, hvor der er en hund.
Selvom man måske formår at undgå det, man frygter, er man stadig negativt påvirket af sin fobi, fordi man netop bliver begrænset heraf og bruger en vis mængde energi og opmærksomhed på at bekymre sig om det og undgå tingen.

Fobisk angst

Sygdomsangst

Sygdomsangst/helbredsangst dækker over en enorm frygt for at fejle noget eller at blive syg. Angsten kan ofte blive trigget af selv små ting, f.eks. at man i lidt tid har haft hovedpine eller smerter i maven. Man bliver enormt optaget af symptomerne og frygter hurtigt også at fejle andet, eller at tingene udvikler sig til noget farligt.

Man er overdrevet opmærksom på ethvert potentielt symptom, man mærker. Det er man som regel, fordi man prøver at beskytte sig selv. Mange har også følelsen af, at de ikke kan lade være med at bekymre sig om det eller med at scanne sin krop

Man scanner sin krop meget og mærker efter, hvordan det føles. Der kan være forskellige ting, man gør for at "tjekke ind" på, at alt er ok i kroppen, f.eks. tager nogen hele tiden pulsen, googler symptomer eller anvender sundhedsapps.

Man opsøger læge mere end normalt og får foretaget mange undersøgelser. Ofte giver dette en kortvarig ro, men så snart der opstår et nyt "symptom", stiger angsten igen. Det kan også ske blot ved tanken om: "Hvad nu hvis lægerne har overset noget?".

Sygdomsangst kan være ekstremt invaliderende, fordi man simpelthen er så bange for at fejle noget - eller at komme til det. Det er vigtigt at søge hjælp mod dette.

Tryk lige her for at læse mere om helbredsangst.

 

Sygdomsangst

OCD

OCD er en forkortelse for Obsessive Compulsive Disorder.

Det er en angstlidelse kendetegnet ved uønskede tilbagevendende tvangstanker, ritualer og gentagne tvangshandlinger. Mange med OCD kan godt selv se, at deres tvangstanker og handlinger er overdrevne, men det kan alligevel være rigtigt svært at lade ved med at udføre dem, for det vækker et stort psykisk ubehag. Tankerne kan nemlig føles realistiske og handlingerne nødvendige - også selvom de samtidig kan lyde skøre.

Jeg har lavet en side specifikt om OCD og behandling heraf. Inde på den kan du blive meget klogere på OCD.

OCD
Scroll to Top