Metakognitiv terapi mod OCD
Metakognitiv terapi mod OCD er en videnskabeligt baseret og effektiv behandling. Hvis du har symptomer på OCD, kan du få hjælp hos psykolog specialiseret i metakognitiv terapi.
Hvad er OCD?
OCD er en lidelse kendetegnet ved uønskede tilbagevendende tvangstanker, ritualer og gentagne tvangshandlinger. Mange med OCD kan godt selv se, at deres tvangstanker og handlinger er overdrevne. Alligevel kan det være rigtigt svært at lade være med at udføre dem, for det vækker et enormt psykisk ubehag.
Tankerne kan nemlig føles realistiske og handlingerne nødvendige – også selvom de samtidig kan lyde skøre.
Hvorfor får man tvangstanker og tvangshandlinger?
Tvangstanker, ritualer og tvangshandlinger er noget, de fleste af os har oplevet i et mindre omfang. Men for personer med OCD tager disse tanker og handlinger overhånd. De bliver invaliderende. Ens liv bliver styret af tankerne og ritualerne. Heldigvis er metakognitiv terapi mod OCD en effektiv behandlingsmetode.
OCD er en forkortelse for Obsessive Compulsive Disorder. Årsagen til, at mennesker med OCD udfører tvangshandlinger, er, at det giver dem en umiddelbar lettelse og tilfredshed. Udførelsen kan således ses som en indsats for at få tankerne til at gå væk. Det kan også være noget, man gør, fordi man tror, man derved undgår, at noget dårligt sker. Dog giver udførelsen af tvangshandlinger m.m. kun en midlertidig hjælp og lindring. Hurtigt kommer angsten igen, og man oplever således allerede efter kort tid en trang til igen at udføre handlingen. På den måde kan det føles som en uendelig trang til at gentage bestemte adfærd.
OCD medfører mange begrænsninger
Graden af OCD varierer fra person til person. Ligeledes er der nogle, som kun har enten tvangstanker eller tvangshandlinger. De fleste har dog begge dele. I lettere tilfælde med OCD kan man leve sit liv næsten upåvirket af det, fordi det fylder så lidt. I svære tilfælde kan det være totalt ødelæggende. Flere med en meget svær grad af OCD oplever bl.a., at de ikke kan bo alene (nogle må f.eks. flytte hjem til forældre), at de ikke kan opretholde et arbejde eller studie, at de ikke kan ses med andre mennesker m.m.
OCD medfører mange negative konsekvenser. Udover at udførelse af tvangshandlinger kan være utroligt tidskrævende, giver det en lang række begrænsninger og udfordringer.
Ca. 1-3 % af befolkningen har OCD.
Mange udvikler OCD inden, de fylder 25 år.
Op mod 75 % af alle unge med OCD har andre lidelser samtidig. F.eks. angst, depression og ADHD.
Symptomer på OCD
De mest almindelige symptomer på OCD er tilbagevendende tvangstanker, udførelse af tvangshandlinger og gentagelse af ritualer. Nedenfor kan du trykke på de mest almindelige symptomer på OCD og læse mere.
Tilbagevendende tvangstanker
Tvangstanker er spontane og uønskede tanker eller impulser, der vækker ubehag hos personen. Tankerne kan være i alle mulige retninger. Det kan være tanker og billeder med frygt for smitte. Man reagerer så på tanken med henblik på derved at sikre, at man kan undgå at blive smittet. Responsen kan så eksempelvis være, at man vasker sine hænder mange gange, undgår at røre andre/ting, afholder sig fra at spise mange madvarer, undgår mad tilberedt af andre, spritter af overdrevet mange gange og lign. Responsen vil så være en tvangshandling, vi udfører.
Det, der gør tankerne til tvangstanker og ikke blot tanker, er graden af dem, og at de bliver ved med at vende tilbage.
Tvangstanker af overtroisk karakter
Her er der tale om, at man tillægger overtroiske ting enorm betydning. Det kan eksempelvis bestå i en stor frygt for at gå under en stige, at ødelægge et spejl, bestemte sæder i flyet eller frygten for at ting går dårligt, hvis man kommer til at antyde, at det nok skal gå godt.
Det kan også være, at man føler en overdrevet trang til at sige ”7-9-13”, slå under bordet eller lignende. Man tror i høj grad på, at disse forskellige ting kan medføre noget dårligt, hvorfor man føler sig nødsaget til at udføre bestemte handlinger eller undgå ting.
Tvangstanker af seksuel karakter
Nogle bliver bange, hvis der popper et billede eller en tanke op hos dem om noget seksuelt, som afviger fra det, man selv finder tiltrækkende. Der vil ofte være tale om tanker, man enten selv eller kulturelt anser som forkerte eller ulækre. De seksuelle tvangstanker kan eksempelvis omhandle pædofili og skaber en frygt for, om man er pædofil, fordi man har haft en tanke eller et billede i sit hoved. Her er der altså ikke tale om pædofili, men udelukkende om en stor frygt for at være det, selvom man aldrig nogensinde har udvist tegn på det eller har lyst til det. Frygten opstår, fordi man konkluderer, at man enten er eller er i risiko for at være pædofil, siden man har haft et bestemt billede eller tanke i sit hoved.
Personerne er således bange for disse tanker og skammer sig ofte over dem, hvilket desværre kan lede til, at man ikke tør opsøge hjælp. Som understreget er dette altså ikke tilfælde med pædofili, men tilfælde hvor man frygter, at man er eller gør noget, fordi man har haft en tanke, nøjagtig ligesom beskrevet ovenfor, hvor man kan frygte at komme til at stikke en kniv ind i nogen, fordi man på et tidspunkt har fået tanken ”Hvad nu hvis jeg pludselig kom til at stikke min veninde med en kniv” eller et billede af det.
Det er altså blot tanker, men problemet hos personen består netop i, at vedkommende frygter: ”Hvad nu hvis det ikke bare er en tanke/hvad nu hvis den tilfældige tanke i mit hoved fortæller noget om mig, som jeg ikke vidste”.
Det behøver ikke vedrøre pædofili, men kan også være tanker om andre former for forbudt eller grænseoverskridende sex, f.eks. med dyr.
“Jeg skal have orden”
Personer med OCD kan pga. tvangstanker føle en stærk trang til, at bestemte ting skal stå på bestemte måder. F.eks. at alle ting i køleskabet skal vende med etiketten udad. Eller at glas skal placeres lige ved siden af hinanden på en lige linje, at tøj eller bøger skal sorteres efter farve etc. Står tingene ikke “korrekt”, oplever man et ubehag, som kan være ulideligt og optage al ens opmærksomhed. For at fjerne ubehaget, sørger man derfor for at sætte tingene præcis, som de skal. Man udfører altså tvangshandlinger (også kaldet kompulsioner).
Det kan også være, at man føler, tingene er nødt til at stå på en bestemt måde, fordi man har tanker om, at der ellers vil ske noget dårligt eller farligt. Eksempelvis at ens familie kommer til skade eller bliver syge. I så fald udfører man tvangshandlinger for at forhindre, at noget dårligt sker.
Ritualer og gentagelser
Man kan føle et behov for at udføre bestemte handlinger et specifikt antal gange. Det kan være at slå sin fod ned i gulvet 12 gange. Eller at man altid skal gøre noget enten et lige eller ulige antal gange. Det kan også være, man føler sig nødsaget til at tørre sig overdrevet mange gange, eller at man i bestemte situationer skal tælle, gentage nogle sætninger for sig selv og lign. Ofte udfører man gentagelserne, fordi man frygter, at der ellers vil ske noget dårligt. Det kan være for en selv eller andre.
Det kan også være, at man meget bevidst undgår at gøre bestemte ting. Det kunne være at træde på stregerne. Skulle man komme til at gøre det, føler man sig ofte nødsaget til at udføre en bestemt tvangshandling som lindring.
“Har jeg nu husket…?”
Man tjekker bestemte ting overdrevet mange gange. F.eks. om vandhanen er slukket, om døren er låst, hvornår bussen kører m.m. Det kan også være en trang til at spørge andre igen og igen, om man har gjort noget bestemt rigtigt. “Vi er enige om, at jeg huskede at lukke vinduet, ikke?”.
“Hvad nu hvis jeg skader nogen?”
Det ses ofte hos personer med OCD, at de er bange for at miste kontrollen og lige pludselig komme til at gøre andre ondt. Altså selvom de slet ikke ønsker det. Det kan også gælde, at de er bange for at komme til at skade sig selv. Derfor er der eksempelvis flere, som fjerner alle knive fra hjemmet. Nogle afholder sig fra at køre bil af frygt for pludselig at få en impuls, der får dem til at dreje rattet og køre nogen ned. Andre undgår at befinde sig i nærheden af togskinner, fordi de er bange for pludselig at hoppe ud foran skinnerne. Altså en frygt for at begå selvmord, selvom man ikke har nogen intention om at gøre det.
Selvom man aldrig har gjort noget af det, man frygter, kan frygten være så stor og føles reel. Derfor føler man, man er nødt til at gøre en masse for at undgå, at det sker.
En tvangstanke, der f.eks. ofte er set hos forældre, er: ”Hvad nu hvis jeg gør skade på mit barn”. Det gælder også hos forældre uden OCD. Selvom tanken kan være ubehagelig, er den hverken farlig eller styrende. Men for personer med OCD kan den komme til at fylde ekstremt meget. Fordi man er så skrækslagen for, at det skulle ske, retter man meget af sin opmærksomhed mod tanken. Det gør man i et forsøg på at kontrollere den eller få den til at gå væk. Men i takt med dette øgede fokus fylder tanken naturligvis mere, hvilket medfører, at ens frygt stiger. Det bliver således en ond cirkel, hvor opmærksomheden mod tanken forværrer problemet i stedet for at lindre det.
“Hvad nu hvis jeg pludselig mister kontrollen?”
Man kan være plaget af tanker og billeder om, at man pludselig, f.eks. midt under et møde, siger noget pinligt eller totalt malplaceret. Eksempelvis at man kalder nogen noget grimt. Eller ud af det blå siger ”hurra, hurra, hurra”. Det kunne også være frygten for, at man pludselig kysser nogen. Overordnet frygter man altså, at man mister kontrollen over sig selv. Det vil sige, at man gør noget, man faktisk slet ikke har lyst til.
“Hvad nu hvis jeg fejler noget?”
Dette kan minde om sygdomsangst (læs evt. mere her). Det kan også være ren OCD. Begge ting også være til stede på samme tid.
Her er der tale om et ekstremt fokus på ting relateret til sundhed og sygdom. Man kan føle sig nødsaget til konstant at scanne sin krop for eventuelle symptomer. F.eks. ved lige at tjekke sin puls. Det kan også indebære et behov for at opsøge læge ofte. Eller man føler sig nødsaget til at søge uforholdsmæssigt meget information om bestemte sygdomme, symptomer og lign.
Undgåelsesadfærd
Man undgår bestemte ting, steder og lign. for at skabe kontrol eller undgå, at noget dårligt sker. Derigennem kommer mange til at trække sig fra sociale aktiviteter og fællesskaber. Nogle undgår f.eks. at handle, fordi de har mange tvangstanker i eller om butikkerne. Det kan også være, at man helt undgår offentlig transport, fordi man er bange for at få bakterier på sig.
Det kan udvikle sig til et ekstremt behov for at planlægge ting ned til mindste detalje. F.eks. hvor man skal mødes med en veninde. Det ender så med at blive et helt uoverskueligt projekt. Hvis man endelig kommer afsted, er det ofte forbundet med en høj grad af ængstelighed og ubehag. For man frygter hele tiden, at noget ændrer sig ift. planen. Også selvom man allerede har brugt oceaner af tid på at planlægge og forestille sig, hvad der kan komme til at ske.
Skal man have alle symptomer?
Det er vigtigt at understrege, at tvangstanker, ritualer og tvangshandlinger kan omhandle mange emner. De ovenstående er blot eksempler. Der findes utallige andre eksempler i mange andre forskellige retninger.
Det er således ikke selve indholdet i tankerne og handlingerne, der afgør, om man har OCD. Det er derimod omfanget samt sværhedsgraden. Derudover skal det påvirke ens tilværelse negativt for at være OCD. Alle mennesker har oplevet en tanke af den slags, men ikke alle oplever det hele tiden og i invaliderende grad. For eksempel når tankerne og handlingerne gør svært for at gå i skole/på arbejde. Eller forhindrer, at man kan være sammen med andre, være offentlige steder og lign.
“Har jeg OCD?”
Kan du genkende dig selv i et eller flere af de beskrevne symptomer? Og oplever du, at det forekommer i en sådan grad, at det hæmmer dig eller påvirker dig negativt? Så vil jeg anbefale dig at kontakte en kompetent psykolog. Der findes heldigvis behandling, som kan hjælpe dig af med problemerne. Tvangstanker, ritualer og tvangshandlinger behøver ikke at være en del af din hverdag.
Du kan få hjælp hos Psykolog Danielle Dahlhus enten online eller i Aarhus ved at trykke her.
Behandling: metakognitiv terapi mod OCD
OCD kan behandles effektivt via metakognitiv terapi. Ligesom i nogle andre terapiformer, særligt kognitiv adfærdsterapi (CBT), anvender man bl.a. eksponering i metakognitiv terapi mod OCD. Men her anvendes eksponering på en anden måde og suppleres desuden med andre afgørende behandlingsstrategier.
Metakognitiv terapi mod OCD
I et behandlingsforløb med metakognitiv terapi mod OCD lærer du, at en tanke blot er en tanke. Du lærer at lade tanken være, og med tiden forsvinder den så af sig selv. Det kan lyde meget fluffy, men det er det ikke. Tværtimod.
Behandling med metakognitiv terapi mod OCD består af evidensbaserede konkrete øvelser og strategier, som er specifikt rettet mod at reducere symptomerne ved OCD. I slutningen af hver samtale aftaler du og psykologen også noget konkret hjemmearbejde, som du skal lave hjemme frem til næste samtale. Herigennem lærer du at reagere anderledes på dine tvangstanker og tvangshandlinger. Derved vil dine symptomer løbende reduceres, og du får det bedre.
Konkrete øvelser og redskaber
Gennem øvelser og eksperimenter vil du netop selv erfare, at tanker bare er tanker. Du vil opnå indsigt i, at tanker kan være ubehagelige, negative m.m., men de er ikke farlige, og de kan ikke få ting til at ske – ligesom de heller ikke kan forhindre ting i at ske. Når du får de indsigter og erfaringer, vil du ikke længere føle behov for at gøre noget ved tankerne. Så begynder de netop at blive ligegyldige for dig.
Fra tvangstanker til bare at være tanker
Du lærer også at udskyde handlinger. Det hele udføres i et tempo, der netop passer til dig. Det vil sige, at det ikke handler om bare at stoppe med at gentage en bestemt adfærd fra den ene dag til den anden, men løbende at lære at skrue ned for den, således det hele tiden bliver nemmere for dig ikke at udføre dine tvangshandlinger instinktivt, når du føler trang til det. Det sker ved at lære at lade tankerne være.
Metakognitiv terapi mod OCD nedbryder stærke overbevisninger
De fleste med OCD har en følelse af og tanke om; ”Jeg kan ikke lade være med at udføre mine handlinger”. Det kaldes en meta-overbevisning. I tillæg hertil har mange med OCD meta-overbevisninger om, at det er farligt at lade være med at udføre handlingerne, fordi man frygter, at man selv eller andre så f.eks. vil komme til skade, eller at noget andet dårligt vil ske. I metakognitiv terapi mod OCD arbejder vi med at udfordre disse meta-antagelser. Herigennem vil du med tiden opleve, at du ikke længere føler behov for at udføre handlingerne.
Forskning viser, at metakognitiv terapi bl.a. også er særligt effektiv mod stress, angst og depression. Du kan læse meget mere her om, hvad metakognitiv terapi er.
Vil du have hjælp med metakognitiv terapi mod OCD?
Så er du meget velkommen hos mig, psykolog Danielle Dahlhus. Jeg har i en del år haft klinik i Aarhus med metakognitiv terapi og søvnbehandling. Grundet stor efterspørgsel fra klienter, har jeg valgt at overgå udelukkende til online samtaler.
Metakognitiv terapi online
Online samtaler giver nemlig mine klienter mange fordele. Bl.a. sparer man tid på transport, og det kan lettere passes ind i løbet af en arbejdsdag. Derudover kan man sidde lige præcis der, hvor man føler sig mest tilpas og afslappet.
Samtalerne forløber helt ligesom fysiske samtaler. Vi ved både fra klinisk behandling såvel som forskning, at online samtaler er effektive ligesom fysiske samtaler.
Læs mere om