Metakognitiv terapi mod depression

Hvad er depression?

Nedtrykthed er normalt, depression er en lidelse

Depression kan beskrives som en ekstrem grad af nedtrykthed, meningsløshed og manglende lyst. At opleve tristhed, nedtrykthed og en vis grad af modløshed er helt normalt. Det er følelser, vi alle oplever i varierende grad, ligesom vi oplever følelser af glæde, frygt, overraskelse og vrede. Men nedtryktheden kan fylde så meget, at den udgør en klinisk depression.

Ved en depression er der ikke længere bare tale om momenter af depressiv tilstand. En depression er en konstant og svær tilstand af at være nedtrykt (depressiv) og at føle meningsløshed, modløshed, afmagt og være ked af det. Depression kan opstå hos alle køn og hos både børn, unge og voksne. Heldigvis kan man få hjælp med metakognitiv terapi mod depression.

Mild, moderat eller svær depression?

Depressioner forekommer i forskellige grader: mild, moderat eller svær.
Sværhedsgraden afgøres ud fra antallet og omfanget af symptomer. Kort sagt kan man sige, at jo flere symptomer man har, og jo mere de fylder, jo sværere er depressionen.
Depressioner kan bl.a. derfor også se meget forskellige ud fra person til person. Den kan forekomme alene, men kan også optræde samtidig med andre lidelser og sygdomme. Eksempelvis ses depression ofte samtidig med angst, stress, søvnforstyrrelser, ADHD, autisme, spiseforstyrrelse, personlighedsforstyrrelse, hjertesygdom, kroniske smerter, misbrug m.m.

Ca. 8 % af befolkningen har en depression (300.000 danskere) (PsykiatriFonden, 2018).

Der er 17 % risiko for, at man udvikler en depression mindst én gang i livet (Sundhedsstyrelsen, 2007).

Hver tredje unge mellem 10-19 år oplever depressive symptomer (Shorey et al., 2022).

En depression varer typisk 3-12 måneder, men kan vare i flere år (Sundhedsstyrelsen, 2007).

Symptomer på depression

Depressivt humør.
Nedsat eller manglende lyst generelt, f.eks. til at lave ting eller se mennesker.
Fravær af nydelse, f.eks. kan man sidde i gode venners selskab uden at få nogen særlig glæde ud af det.
Følelsen af meningsløshed.
Ked af det.
Ting føles ligegyldige.
Udfordringer ift. at opretholde arbejde, studie, parforhold, venskaber m.m.

Følelsen af håbløshed, særligt ift. fremtiden.
Søvnproblemer.
Manglende overskud.
Man føler sig drænet for energi.
Skyldfølelse.
Følesen af ikke at være god nok.
Nedsat koncentrationsevne.
Nedsat effektivitet og præstations niveau på arbejde eller studie.
Mentalt fraværende.
Appetit- eller vægtændring.

Tendens til at isolere sig.
Tankerne kører meget i ring.
Man har svært ved at træffe beslutninger. Store som små.
Følelsen af tomhed.
Nedsat fysisk aktivitet.
Træthed.
Ændret døgnrytme.
Grådlabil (man græder let og ofte).
Rastløs.
Nedsat sexlyst.

Behandling: metakognitiv terapi mod depression

Både nationale og internationale retningslinjer over bedste behandling af depression anbefaler, at man anvender terapi mod depression (Sundhedsstyrelsen, 2007; NICE 2022).

Retningslinjerne fremhæver vigtigheden af, at behandlingen først og fremmest tilpasses den enkelte person og den type depression, vedkommende oplever. Derudover at antidepressiva (medicin) aldrig bør være førstevalg.

En meget effektiv behandlingsmetode er metakognitiv terapi mod depression. Det dokumenterer både forskning og resultater fra klinisk praksis (Capobianco & Nordahl, 2021; Normann & Morina, 2018; Callesen et al., 2020; Wells et al., 2012).

Metakognitiv terapi mod depression er en nyere evidensbaseret behandling, der reducerer og fjerner symptomer på depression. Alle mennesker får negative tanker og følelser. Der opstår således bekymringer hos os alle. Dét er ikke problemet. Problemet er, når vi bruger en masse tid på at bearbejde disse følelser og tanker. Det vil sige, når vi aktivt retter opmærksomhed mod dem.

Bekymring øger risikoen for depression

Når vi f.eks. bliver ved med at bekymre os over tanken ”Hvad nu hvis jeg pludselig bliver syg/fyret/forladt eller andet”, så bliver vi bare endnu mere bange for det. Som regel starter vi bekymringsprocessen, fordi vi tror, vi derigennem kan få det bedre. For eksempel tror vi, at vi så kan finde en løsning, forebygge at noget dårligt vil ske, forberede os bedre på hvis det sker, få ro indeni eller noget andet. Ofte vil man også have følelsen af, at man simpelthen ikke kan lade være. Men i stedet for at opnå alle de gode ting, som vi ønsker ved at bekymre os igen og igen, så kører vi faktisk bare os selv længere ned. Vi bliver mere bange, bekymringerne stiger, den indre uro vokser, vi bliver lettere nervøse, fremtiden synes mere håbløs, tingene bliver meningsløse, og vi føler os magtesløse og ude af kontrol.

Lær at slippe bekymringer, grublerier, katastrofetænkning m.m.

Derfor er det vigtigt at lære slippe grublerier og bekymringer. Det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal tænke. Vi skal lære ikke at over-tænke. Det, der skaber og vedligeholder depression, er nemlig ifølge metakognitiv terapi primært al den tid og energi, vi bruger på at engagere os i de negative tanker og følelser, vi får. Vi kan ikke styre, om vi får negative tanker og følelser, men vi kan lære at lade dem være. Derved går de hurtigere over, og vi undgår, at overtækning eksempelvis udvikler sig til depression, angst og stress.

Som psykolog med en metakognitiv baggrund giver jeg altid mine klienter indsigt i, hvad det præcis er for nogle tankemæssige og adfærdsmæssige mønstre, de har, som kommer til at skabe/opretholde deres depression. I metakognitiv terapi kalder man dette for CAS (kognitiv opmærksomhedssyndrom; på engelsk Cognitive Attentional Syndrome).

Du er ikke problemet – CAS’en er problemet

I et forløb hos mig med metakognitiv terapi mod depression, vil du opleve, at det ikke handler om at negligere de reelle udfordringer og problemer, du står med. For vi kan møde vilkår i tilværelsen, der i sig selv gør os ulykkelige. Det kan være skilsmisse, tabet af en ven, fyring, et kærestebrud, uønskede dynamikker i vores familie, en dårlig leder m.m.

Som psykolog er jeg optaget af, at du får hjælp til enten at løse de problemer, du møder og ligeledes lærer at leve bedst med de vilkår, du ikke kan ændre. Hertil har metakognitiv terapi mod depression til formål at sikre, at du lærer at få kontrol over bekymringsprocesserne, grublerierne m.m., så det ikke udvikler sig til en depression – eller vedligeholder en depression. Det er således en måde at lære at håndtere problemer, svære vilkår m.m. bedre og derved reducere de negative konsekvenser heraf.

Få kontrol over tankerne med metakognitiv terapi mod depression

Som metakognitiv psykolog præsenterer jeg mine klienter for evidensbaserede øvelser. Herigennem lærer man at nedbryde den CAS, man kommer til at udføre enten bevidst eller ubevidst. Samtalerne indeholder også altid hjemmearbejde, som vi aftaler sammen. Herigennem kan klienten netop selv arbejde videre med de ting, vi har arbejdet med i terapien. Dette er afgørende for, at man løbende udvikler sig og deraf oplever bedring.

I metakognitiv terapi mod depression lærer man altså at kontrollere sit tankemylder, grublerier, bekymringer m.m. og at reducere uhensigtsmæssige adfærdsmønstre.

Du kan læse meget mere her om, hvad metakognitiv terapi er.

Vil du have hjælp med metakognitiv terapi mod depression?

Så er du meget velkommen hos mig, psykolog Danielle Dahlhus. Jeg har i en del år haft klinik i Aarhus med metakognitiv terapi og søvnbehandling. Grundet stor efterspørgsel fra klienter, har jeg valgt at overgå udelukkende til online samtaler.

Metakognitiv terapi online

Online samtaler giver nemlig mine klienter mange fordele. Bl.a. sparer man tid på transport, og det kan lettere passes ind i løbet af en arbejdsdag. Derudover kan man sidde lige præcis der, hvor man føler sig mest tilpas og afslappet.

Samtalerne forløber helt ligesom fysiske samtaler. Vi ved både fra klinisk behandling såvel som forskning, at online samtaler er effektive ligesom fysiske samtaler.

Anbefalinger fra tidligere klienter

“Danielle er bare knivskarp, sympatisk og totalt ligetil. Meget effektivt forløb.”

– Mand i 60’erne

“Bekymringer?? Det er ikke længere noget, jeg gør i, efter at have gået hos Danielle 🙂 Jeg har lært at slippe tankerne. Totalt livsændrende.”

– Kvinde i 60’erne

”Danielle har hjulpet mig til ikke længere at være fastlåst i mit tankemylder. Jeg har meget mere overskud og lyst til ting igen nu. Min kone siger også, hun sagtens kan mærke en forskel”.

– Mand i 30’erne

”7 år med både stress, angstanfald og nok en smule depression er nu ovre. Tak til Danielle. Det er dejligt endeligt at være ”tilbage i livet” igen”.

– Mand i 50’erne

Læs mere om