Foredrag om søvn og kursus om søvnbehandling
Psykolog Danielle Dahlhus
En af landets førende søvneksperter
Foredrag om søvn af Psykolog Danielle Dahlhus
Hvert år holder jeg mange foredrag og kurser, hvor jeg underviser i søvn, søvnproblemer og behandling heraf. Jeg er også løbende at finde som oplægsholder på forskellige konferencer.
Mine foredrag og kurser tilpasses altid den specifikke situation. Indholdet udvælges således på baggrund af jeres ønsker.
Jeg holder både målrettede oplæg for arbejdspladser, kurser for fagpersoner og foredrag for personer, der selv eller hvis børn har problemer med søvnen. Du kan læse mere herom nedenfor.
Hvis du ønsker at booke mig til et foredrag, kursus eller lignende, så send mig gerne din forespørgsel. Så vender jeg tilbage med et uforpligtende tilbud. Kontakt mig på: mail@danielledahlhus.dk.
De mest udbredte søvnproblemer
- Problemer med at falde i søvn.
- Natlige opvågninger.
- Tankemylder ved sengetid.
- Vågner for tidligt om morgenen.
- Angst for ikke at kunne sove.
- Dårlig søvnkvalitet.
- Er plaget af søvnløshed og mange nætter uden søvn.
- Er træt og uoplagt i løbet af dagen.
Foredrag til virksomheder
Dårlig søvn koster arbejdspladsen dyrt
●Der er 12 % højere sygefravær hos personer med søvnbesvær sammenlignet med personer uden (Sundhedsstyrelsen, 2022).
● Omkring 1/3 voksne sover for lidt eller dårligt.
●Der er årligt knap 3 millioner ekstra sygedage blandt erhvervsaktive personer i alderen 18-64 år med søvnbesvær.
● Medarbejdere, der sover dårligt eller for lidt, er mindre effektive. Deres arbejdsevne er nedsat, de laver flere fejl, er langsommere og kommer oftere i konflikter med kollegaer.
● De årlige ekstra omkostninger ved tabt produktion hos personer med søvnbesvær er samlet 17,4 milliarder kr.
● Medarbejdere med dårlig søvn har højere risiko for at udvikle psykiske lidelser (stress, depression, angst m.m.) såvel som fysiske lidelser (forhøjet blodtryk, blodpropper, hjerteanfald, fysiske smerter, diabetes m.m.).
Hjælp medarbejderne til bedre søvn
Selvom søvn (forhåbentligt) er noget, der foregår i medarbejderes privatliv, så er kvaliteten af medarbejdernes søvn altså afgørende for arbejdspladsen.
Optimer arbejdseffektiviteten, øg den mentale trivsel og sikr bedre fysisk sundhed gennem et oplæg om søvn.
Målrettet foredrag om søvn
Jeg målretter altid mine oplæg/foredrag til den enkelte arbejdsplads. Gennem oplægger får I indblik i, hvad søvn egentlig er, og hvorfor det er så vigtigt. Ikke kun for arbejdslivet, men for livet som helhed. Derudover fortæller jeg om, hvad man selv kan gøre for at sove bedre. Det hele formidles på en spændende og humoristisk måde, så der er garanti for, at ingen falder i søvn undervejs. Et oplæg varer typisk omkring 1,5/2 timer.
Foredrag til fagpersonale
Lær at behandle søvnproblemer
Gennem foredrag og kurser lærer jeg fagpersonale, hvordan man udreder søvnproblemer, hvornår man bør behandle og dernæst hvordan man så behandler søvnbesvær. Herigennem opnår I dybdegående viden om søvn og får kompetencer til at skabe bedre søvn. I vil også få indblik i, hvad man som behandler skal være særligt opmærksom på under både udredning samt behandling.
Mine foredrag og kurser tilpasses den enkelte situation. Hvis I eksempelvis arbejder med børn, vil oplægget handle om søvnproblemer og behandling hos børn. Der er nemlig stor forskel på, hvordan søvnforstyrrelser behandles hos børn, unge og voksne.
Foredrag eller kursus om søvnbehandling
Jeg tilbyder både foredrag om søvnbehandling (typisk 2 timers varighed) og kursusdage á op til 7 timer. På en kursusdag er der eksempelvis også mulighed for, at I kan medbringe konkrete cases og få sparring på disse.
Efter ønske tilbyder jeg også at holde kurser sammen med en dygtig speciallæge inden for området, som jeg samarbejder med.
Hvorfor skal I blive klogere på søvn?
Stort set alle sundhedspersoner (f.eks. læger, sygeplejersker, psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter m.m.) konfronteres jævnligt med det faktum, at søvnproblemer er en af de mest udbredte lidelser.
Søvnproblemer ses somme tider alene, men forekommer ofte i tillæg til andre lidelser. Eksempelvis ved psykiske lidelser så som angst, ADHD, depression, autisme, stress osv., såvel som ved mange fysiske lidelser (f.eks. diabetes, cerebral parese, hjernerystelse, fysiske smerter, hovedpine, kræft m.m.).
Da søvnproblemer i sig selv kan forværre disse tilstande yderligere, er det særligt vigtigt at kunne spotte samt behandle søvnproblemer.