Behandling af søvnproblemer hos unge

Denne side henvender sig til unge og forældre til teenagere/unge med søvnproblemer.

Tegn på søvnproblemer hos unge

  • Problemer med at sove.
  • Svært ved at falde i søvn.
  • En forskudt døgnrytme.
  • Tankemylder, når man ligger i sengen.
  • Angst for ikke at kunne sove.
  • Problemer med at sove alene.
  • Vågner for tidligt.
  • Problemer med at sove andre steder.
  • Opvågninger i løbet af natten.

Hvor mange unge sover for lidt og dårligt?

  • 28 % af unge piger har søvnproblemer ugentligt.
  • 21 % af unge drenge har søvnproblemer ugentligt.
  • 40 % af pigerne og 34 % af drengene føler aldrig eller næsten aldrig, at de sover nok.
  • Blandt årsagerne til dette angiver 50 % af pigerne og 31 % af drengene tanker/bekymringer relateret til uddannelse.
  • Den manglende søvn skyldes også, ifølge 52 % af pigerne og 31 % af drengene, tanker/bekymringer om familiemæssige eller personlige forhold (Udesen et al., 2020).

Søvnproblemer hos unge skal tages seriøst

Søvnproblemer udgør en alvorlig trussel mod unges sundhed, trivsel og livskvalitet, hvorfor det er vigtigt at gribe ind og sikre bedre søvn. Forskning viser bl.a., at søvnproblemer giver højere risiko for, at de unge også udvikler psykiske lidelser (bl.a. angst, depression, stress, ADHD m.m.), selvmordstanker, fysiske lidelser (bl.a. diabetes, overvægt, asta m.m.), misbrug, flere trafikulykker og udfordrer deres skoleliv og sociale liv. Hvis du vil vide mere om, hvad der sker, når unge sover for lidt eller dårligt, kan du trykke her for at læse en artikel herom.

Effektiv hjælp hos psykolog og søvnforsker

De symptomer og udfordringer, der følger med søvnproblemer, kan ofte ligne andre sygdomme og lidelser. De er tit så svære at adskille, at mange fagpersoner (læger, psykologer, psykiatere m.m.) end ikke kan se forskel. Derfor er det vigtigt at opsøge en ekspert i søvn.
Fordi søvnproblemer hos unge er komplekse, bliver de i mange tilfælde overset eller fejldiagnosticeret. Dette medfører, at man ingen hjælp får, eller at man får en forkert behandling. Eksempelvis hvis lægen tror, symptomerne er udtryk for noget andet end søvnproblemer. Dette er netop en af årsagerne til, at jeg som søvnpsykolog ofte er ude at undervise læger, psykologer, sygeplejersker m.m. i, hvordan man spotter samt behandler søvnproblemer korrekt, så vi undgår, at mange unge modtager fejlbehandling.

Du kan få hjælp – også selvom sovemedicin f.eks. ikke har hjulpet

Som psykolog med speciale i søvn, møder jeg mange forskellige unge med søvnproblemer. Desværre har mange af disse tilfælles, at de indtil nu ikke er tilbudt den rette hjælp – hvis overhovedet nogen. Nogle af mine klienter har sovet dårligt i årevis, men er endt med at tænke, det nok bare er et vilkår, fordi der netop ikke har været nogen til at hjælpe dem videre. Flere beskriver, at de ikke har oplevet sig taget seriøst. Således ender mange med at tænke: ”Det kan nok ikke blive bedre”. Trods en del unge har prøvet sovemedicin eller anden “almindelig” psykolog før, de starter hos mig, oplever de fleste dog at opnå bedre søvn gennem søvnbehandling hos mig.

Bestil tid med det samme her

Læs typiske tegn på søvnproblemer hos unge ved at trykke på kasserne

Kognitive og følelsesmæssige symptomer

  • Koncentrationsbesvær.
  • Nedsat hukommelsesevne.
  • Nedsat opmærksomhedsevne.
  • Nedsat indlæringsevne.
  • Man præsterer generelt dårligere (f.eks. til sport og i skolen).
  • Mindre overskud.
  • Højere angstniveau (f.eks. angst for ikke at kunne sove, men kan også være mere angst generelt).
  • Følelsen af indre uro.
  • Trist eller depressiv.
  • Humørsvingninger.
  • Modløshed (ting føles håbløse).
  • Man er mere irritabel (kortere lunte).
  • Flere konflikter med andre.
  • Nedsat motivation.
  • Manglende lyst (f.eks. til at lave ting eller se mennesker).
  • Tegn på stress/overbelastning.
  • Udfordringer ift. sit sociale liv.
Kognitive og følelsesmæssige symptomer

Fysiske og adfærdsmæssige symptomer

  • Træthed.
  • Højere sygefravær.
  • Hovedpine.
  • Ondt i maven.
  • Man føler sig ikke frisk og veludhvilet.
  • Nedsat immunforsvar.
  • Smerter i kroppen.
  • Ømhed i musklerne.
  • Øget hjertebanken.
  • Man går sent i seng.
  • Man er rastløs.
  • Uro i kroppen.
  • Mere aggressiv adfærd.
  • Svimmel.
  • Trykken for brystet.
  • Man sover (helst) altid med nogen, fordi man er bange for at sove alene.
  • Man sover om dagen i stedet for om natten.
Fysiske og adfærdsmæssige symptomer

Behandling af søvnproblemer

Internationale anbefalinger fremhæver psykologisk søvnbehandling

Nationale såvel som internationale anbefalinger og retningslinjer fremhæver ikke-medicinsk behandling som førstevalg til søvnproblemer. Herunder hører bl.a. søvnhygiejne og psykologisk hjælp. Desværre er det langtfra altid det, der sker i praksis. Mange unge oplever derfor at få udskrevet sovemidler (f.eks. melatonin) eller slet ikke får nogen hjælp, når de ikke kan sove.

Sovemedicin frarådes af Sundhedsstyrelsen

Der findes forskellige metoder til at behandle søvnproblemer. Bl.a. sovepiller/sovemedicin (melatonin, benzodiazipiner etc.) terapi, søvnhygiejne, tyngdedyne/kugledyne, lysterapi m.m. Dog er metoderne langtfra lige effektive. Effekterne kan også variere fra person til person.

Selvom sovemidler ofte er det, unge med søvnproblemer bliver tilbudt, understreger bl.a. Sundhedsstyrelsen (2022), at sovemedicin ikke må være førstevalg. Forskning og viden fra klinisk praksis understøtter vigtigheden af, at man behandler søvnproblemer hos unge med adfærdsmæssige tiltag, rådgivning og psykologisk hjælp. Dette sikrer både virkning her og nu, men har også bedre langtidseffekter. 

Individuelt tilpasset behandling

Som psykolog med speciale i søvn har jeg forskellige forskningsbaserede værktøjer, jeg kan anvende i behandlingen. Hvilke, jeg anvender, afhænger altid af den enkelte unge. For det afhænger af, hvilke søvnproblemer den unge har, hvad den unge ønsker at opnå, hvilke præferencer den unge har ift. behandling m.m.
Netop denne individuelt tilpassede behandling sikrer gode resultater. Det kræver specialiseret viden og erfaring at kunne hjælpe bedst med at fjerne søvnproblemer. Dette er også en af grundende til, at jeg ofte bookes af andre sundhedspersoner (bl.a. læger, psykologer og psykiatere) til at lære dem at udrede samt behandle dårlig søvn.

Et af de problemer, jeg ofte møder hos andre behandlere, er, at mange af disse kender til nogle af behandlingsredskaberne, men ikke kender eller forstår dem godt nok. De har således ikke den nødvendige viden og kompetencer til at anvende dem. Det gælder eksempelvis tit ift. søvnhygiejne. Dette medfører, at mange patienter får en form for behandling – men ikke den rigtige eller tilstrækkeligt.

Book samtale direkte

    

”Jeg har prøvet alt!”

Jeg forstår virkelig godt, når nogle unge kigger helt modløst på mig og siger: ”Jamen det der har jeg allerede prøvet”. For hvem pokker gider at bruge penge på at gå til en psykolog, hvis psykologen beder en om at gøre noget, man allerede har prøvet uden effekt? Når jeg alligevel kan finde på at bede mine klienter om at arbejde med noget, som de måske allerede har prøvet, eksempelvis søvnhygiejne, skyldes det, at jeg så i disse tilfælde gennem udredningen i første samtale, vurderer, at de andetsteds har fået metoden i en utilstrækkelig form. Ofte fordi behandleren ikke har haft tiden eller de nødvendige kompetencer og viden til at kunne bruge behandlingsredskaberne.

Det ville svare til, hvis man skulle behandle astma via sprays, der skulle tages 3 x dagligt. Hvis lægen sagde til patienten: ”Du skal tage den en gang dagligt”, fordi lægen ikke vidste, det var tre gange, så ville patienten gå glip af noget afgørende information. Hvis lægen også kun udleverede én spray, mens der måske faktisk var brug for to forskellige på samme tid, ja så bliver det altså rigtigt svært for patienten at få det bedre. Så er det helt forståeligt, at man som patient sidder tilbage med oplevelsen af, at sprays altså ikke virker mod ens astma.

Metakognitiv terapi mod søvnproblemer

Langt de fleste af mine klienter har oplevelsen af at have prøvet alt. Selvom de måske har afprøvet mange ting, har jeg som regel altid nogle effektive værktøjer og metoder, som de endnu ikke har prøvet.

Ofte indgår metakognitiv terapi også, når jeg behandler søvnproblemer hos unge. Metakognitiv terapi hos psykolog er en effektiv metode til behandling af søvnbesvær, angst, depression, stress og OCD. Dog skal den metakognitive terapi ved søvnproblemer i de fleste tilfælde suppleres af konkrete adfærdsmæssige metoder, der fremmer balance mellem de biologiske forhold i søvnen.

Kombineret søvnbehandling til unge

Der er således ofte behov for en kombineret behandling, der både sikrer et psykologisk og fysiologisk behandlingsaspekt. I nogle behandlingsforløb hos mig fylder metakognitiv terapi meget, i andre fylder den næsten ingenting. Dette afhænger nemlig altid af den enkelte klient. Jeg arbejder aldrig ud fra ”One size fits all”. Derimod tilbyder jeg som psykolog individualiseret behandling. På den måde sikres den bedste og hurtigste hjælp. I slutningen af første samtale fortæller jeg også altid klienten, hvad jeg vurderer, vi i vedkommendes forløb skal arbejde med, så den unge netop har et overblik over, hvad vi skal fokusere på i samtalerne.

Du kan læse meget mere om, hvad metakognitiv terapi er, f.eks ved at trykke lige her.

Anbefalinger fra tidligere klienter

“Jeg ville ønske, der for længe siden var nogen, der havde fortalt os, man kunne få hjælp hos Danielle. Efter et kort forløb hos Danielle har vores datter slet ingen søvnproblemer længere. Jeg vil klart sige til min læge, at han skal sende alle hans patienter med søvnproblemer ned til Danielle, så de kan få den rette hjælp.”

– Mor til datter på 12 år

“Jeg vil sige til alle, jeg møder, der sover dårligt, at de skal komme ned til dig med det samme.”

– Kvinde i 20’erne

”Vi ved godt, Danielle er psykolog, men hjemme hos os joker vi med, at hun er magiker. For hun har på få samtaler fået ændret så meget i vores liv, at det ikke er til at forstå.
Vi har prøvet så mange ting gennem både det offentlige og det private uden nogen rigtig bedring. Danielle skulle vise sig at være lige præcis det, vores søn manglede. Sammen har de to skabt en enorm udvikling i hans liv, og vi har nu en 19-årig søn, som ikke alene har fået meget bedre søvn, men som også har lyst til at lave ting igen og finder en glæde ved tilværelsen.
Det er tydeligt at mærke på vores søn, at han føler sig forstået, respekteret og anerkendt hos Danielle. Han er altså ellers ikke nem at motivere, kan vi godt afsløre”.

– Forældre til søn på 19 år

Søvnbehandling børn
Søvnbehandling voksne
Ofte stillede spørgsmål

Tryk på kasserne for at læse mere.

Hvor længe varer søvnproblemer?

Søvnproblemer kan vare i en kortere periode såvel som resten af livet. Det er forskelligt, hvor længe man har søvnproblemer. Det kommer an på flere ting. En af de vigtigste er, om man får hjælp – og om det er den rette hjælp. Hjælp mod søvnproblemer hos en ekspert kan netop forkorte perioden markant og i mange tilfælde helt fjerne søvnproblemerne.Søvnproblemer i teenageårene er en alvorlig risikofaktor for også at have dem som voksen. Eksempelvis fandt et langtidsstudie, at ca. en tredjedel, der havde søvnproblemer som 16-årig, stadig havde det som 23-årig (Dregan & Armstrong, 2010). Derfor er det vigtigt at gribe ind hurtigst muligt.

Hvor længe varer søvnproblemer?

Kan jeg starte hos dig, selvom jeg får sovemedicin?

Ja.

Uanset om du får sovemedicin, f.eks. melatonin, sover med kugledyne, tager Baldrian eller andet, kan du starte i et forløb hos mig.

Jeg er vant til at behandle unge, som også får (eller har fået) sovemedicin. Når disse unge eller deres familier opsøger mig, er det netop, fordi sovemedicin eksempelvis ikke hjælper dem nok. Dette oplever mange.
På min hjemmeside finder du flere artikler om søvn, bl.a. en, der giver et indblik i, hvorfor sovemedicin (f.eks. melatonin) ofte ikke virker tilstrækkeligt.

Kan jeg starte hos dig, selvom jeg får sovemedicin?

Skal forældre med til samtalerne?

Jeg anbefaler, at forældrene også deltager i forløbet. Det giver som udgangspunkt de bedste resultater. På den måde får I nemlig sammen et fælles sprog for tingene, ligesom I alle bliver klogere på søvn og mekanismerne bag.

Det er også en stor hjælp af have sine forældre til at kunne støtte en undervejs. Det kan være lavpraktisk ift. at huske, hvad det nu lige var, vi snakkede om eller aftalte som hjemmearbejde. Det kan også være som støtte ift. at få implementeret de nye redskaber. Man er også meget velkommen til f.eks. at tage sin kæreste med.

Det er også helt okay at have samtalerne alene. Måske har man ikke lyst til at have sine forældre med, måske har de ikke mulighed for at deltage eller noget helt tredje. Uanset hvad kan man sagtens gå i forløbet alene, men jeg anbefaler, at forældrene (eller evt. en kæreste) deltager, hvis det er muligt og giver mening for den unge.

Vi kan også sagtens ændre i det løbende. Nogle unge har ikke lyst til, at deres forældre skal være der hele tiden. Så kan vi f.eks. aftale, at forældrene er med inde noget af samtalen og sidder ude i venteværelset resten af tiden, eller at de kun er med i nogle af samtalerne. Alt dette aftaler vi sammen. Det vigtigste er, at den unge føler sig tryg og tilpas.

Somme tider vil forældrene gerne være med hele tiden, men den unge har ikke lyst til det. Her er det min opgave at sikre en god løsning, som vigtigst af alt hjælper den unge.

Skal forældre også med?
Scroll to Top