Metakognitiv terapi mod stress
Metakognitiv terapi mod stress er en videnskabeligt baseret og effektiv behandling. Hvis du oplever at være stresset, kan du få hjælp hos psykolog specialiseret i metakognitiv terapi.
Hvad er stress?
Stress er ikke nogen diagnose eller sygdom i sig selv, men er en belastningsreaktion. Selvom stress i sig selv ikke er en sygdom, kan stressbelastninger og en længerevarende tilstand af stress medføre en lang række negative konsekvenser for den ramte og kan udgøre en alvorlig sundhedsfare.
Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at voksne danskere med en høj score på stressskalaen er steget fra 21 % i 2013 til 29 % i 2021.
Stress kommer i forskellige former
Alle mennesker oplever stress til en vis grad. Det er som udgangspunkt ikke farligt. Faktisk er vi fra naturens side bygget til at kunne få stress. Vi har nemlig et biologisk indbygget stress-system, der har til formål at beskytte os. Men hvis man oplever for meget stress over længere tid, kan det blive et alvorligt problem og nedsætte vores sundhed (mentale såvel som fysiske), trivsel, glæde, livskvalitet m.m.
Det er vigtigt at skelne mellem kortvarig og langvarig stress. Det er den sidste, som kan være farlig.
Kortvarig stress
Kortvarig stress opstår i momenter og kan være en både naturlig og hensigtsmæssig reaktion. Ofte opstår det akut i pressede situationer. Denne form for stress er som udgangspunkt hjælpsom for os. Når vi står i svære, pressede eller potentielt farlige situationer, er det nemlig vores stress-system, der får os til at handle hurtigt og effektivt. Det hjælper os til at håndtere spontane eller afgrænsede stressorer, eksempelvis en jobsamtale, eksamen, en svær samtale, en konkurrence osv. bedst muligt (Sundhedsstyrelsen, 2007).
Her vil hjernen nemlig sende signaler videre til resten af vores krop om, at nu skal den altså være klar til at handle, f.eks. ved at flygte eller kæmpe. Derved aktiveres forskellige dele af vores krop såvel som hjernen, så vi hurtigere kan reagere og således beskytte os selv.
Når den pressede situation er ovre, eller når problemet er løst, aftager stressen, og vores krop vender således tilbage til udgangspunktet.
Langvarig stress
Langvarig stress er til gengæld stress, der varer ved. Denne opstår, når man over længere tid har været under en (for høj) belastning. Så får systemet ikke mulighed for at slappe af og vende tilbage til sit udgangspunkt. Det forbliver således aktivt længe, hvilket slider på vores krop og hoved.
Somme tider er selve belastningen måske aftaget, men hvis vi bliver ved med at bekymre os en masse om den, for eksempel hele tiden bekymrer os om, hvad der sker, hvis nu problemet opstår igen, så vil man fortsat selv aktivere stress-systemet. Derved kommer systemet på overarbejde. Det kan man holde til i en vis periode, men i længden siger kroppen og hovedet fra. Vores krop er nemlig ikke fysiologisk skabt til at være i et konstant alarmberedskab (Sundhedsstyrelsen, 2022).
Derfor er det vigtigt at forebygge og behandle langvarig stress.
Behandling: metakognitiv terapi mod stress
Der kan være brug for forskellige tiltag ved behandling af stress. En af de meget effektive metoder til at behandle såvel som forebygge stress er metakognitiv terapi.
Metakognitiv terapi mod stress
I metakognitiv terapi mod stress arbejder man ud fra, at det ikke alene er mængden af krav og opgaver, vi møder, der giver os stress. Derimod skyldes det i høj grad den mængde opmærksomhed, vi giver disse.
F.eks. al den tid vi bruger på at bekymre os samt gruble over ”Har jeg mon løst opgaven godt nok”, ”Hvad nu hvis vi ikke når det”, ”Bliver jeg mon fyret”, ”Kan jeg overhovedet finde ud af det her”, ”Burde jeg arbejde noget mere”, ”Hvad nu hvis de en dag finder ud af, at jeg jo slet ikke kan særligt meget”, ”Hvorfor har jeg overhovedet fået den her stilling/opgave”, ”Hvad nu hvis jeg ikke lever op til forventningerne” og lignende. Det er ofte al denne opmærksomhed, der bliver problemet, og som resulterer i stress.
Lær at bekymre dig mindre – også selvom der er reelle udfordringer
På en arbejdsplads kan flere kollegaer mere eller mindre have de samme arbejdsvilkår, krav og opgaver, men måske er det kun én af medarbejderne, der udvikler stress. Dette skyldes netop, at stress ikke blot kan henføres til mængden af krav, men ligeledes er stærkt forbundet med den opmærksomhed, vi giver kravene.
Gennem metakognitiv mod stress terapi lærer man at reducere tiden og opmærksomheden rettet mod disse krav, hvorved man oplever en markant bedring – både mentalt og fysisk. Det handler altså ikke nødvendigvis om at blive mindre ambitiøs, og det er heller ikke altid nødvendigt at arbejde mindre, men det er vigtigt at bekymre sig, gruble, overtænke osv. mindre, da netop dette leder til psykisk mistrivsel, viser forskning (Capobianco & Nordahl, 2021; Normann & Morina, 2018).
Videnskabeligt funderet behandlingsmetode
Via evidensbaserede øvelser og nøje udvalgt hjemmearbejde opnår du i et forløb med metakognitiv terapi mod stress afgørende indsigter i din situation. Mindst lige så vigtigt opnår du konkrete værktøjer og strategier til at ændre de udfordringer og problemstillinger, du oplever. Det er nemlig ikke nok “bare” at finde ud af, at man er stresset. Det er vigtigt også at få hjælp til at komme ud af det.
Kombineret behandling – metakognitiv terapi mod stress sammen med andre relevante tiltag
Som psykolog anvender jeg metakognitiv terapi til behandling af stress med stor effekt. Men jeg inddrager også altid andre relevante tiltag. Hvilke, jeg inddrager, afhænger af den enkelte klient og vedkommendes situation. Ethvert behandlingsforløb tilpasses nemlig den enkelte klient, så vedkommende opnår den bedste effekt både her og nu samt på lang sigt.
I nogle tilfælde opstår stress ikke kun som konsekvens af overtænkning, bekymringer, grublerier m.m., men kan også være en naturlig og i virkeligheden sund reaktion på eksempelvis et sygt arbejdsmiljø. I disse tilfælde arbejder vi derfor også med at finde ud af, hvilke eksterne stressorer, der opretholder stressen. I behandlingen lærer klienten dernæst, hvordan vedkommende kan nedbringe disse samt håndtere dem mere hensigtsmæssigt.
Vil du have hjælp med metakognitiv terapi mod stress?
Så er du meget velkommen hos mig, psykolog Danielle Dahlhus. Jeg har i en del år haft klinik i Aarhus med metakognitiv terapi og søvnbehandling. Grundet stor efterspørgsel fra klienter, har jeg valgt at overgå udelukkende til online samtaler.
Metakognitiv terapi online
Online samtaler giver nemlig mine klienter mange fordele. Bl.a. sparer man tid på transport, og det kan lettere passes ind i løbet af en arbejdsdag. Derudover kan man sidde lige præcis der, hvor man føler sig mest tilpas og afslappet.
Samtalerne forløber helt ligesom fysiske samtaler. Vi ved både fra klinisk behandling såvel som forskning, at online samtaler er effektive ligesom fysiske samtaler.
Anbefalinger fra tidligere klienter
”7 år med både stress, angstanfald og nok en smule depression er nu ovre. Tak til Danielle. Det er dejligt endeligt at være ”tilbage i livet” igen”.
– Mand i 50’erne.
Bekymringer?? Det er ikke længere noget, jeg gør i, efter at have gået hos Danielle 🙂 Jeg har lært at slippe tankerne. Totalt livsændrende.
– Kvinde i 60’erne.
”At være ramt af stress er noget af det hårdeste, jeg nogen sinde har prøvet. Det har taget så hårdt på mig fysisk og psykisk og på hele min familie. Det har været en lang sej kamp for at komme tilbage. Heldigvis har Danielle hjulpet mig under denne kamp, og jeg føler vidst, jeg godt kan sige, at jeg er endt med at have vundet den! Det havde jeg ikke klaret uden Danielle. Jeg kan virkelig anbefale metakognitiv terapi.”
– Mand i 40’erne.
Læs mere om