Autisme og søvnproblemer - Psykolog Danielle Dahlhus

Hvad er autisme?

Kernesymptomer på autisme

Autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Forskning tyder på, at lidelsen er medfødt. Selvom personer med autisme har en diagnose til fælles, er de forskellige. For mennesker er forskellige – diagnose eller ej. Men personer med autisme har nogle fællestræk. De opfatter og sanser ofte verden anderledes end personer uden autisme. For mange personer med autisme kan uforudsigelighed være ekstra vanskeligt, hvilket bl.a. ofte opstår i sociale sammenhænge.

Hvor mange har autisme?

Det er svært at sige præcis, hvor mange, der har autisme. Internationale og nationale undersøgelser anslår dog, at ca. 1-2 % af befolkningen har autisme. Autisme ses hos både børn og voksne, men er mest udbredt hos børn. Undersøgelser indikerer, at autisme er mere udbredt hos drenge end piger (Maenner et al., 2023).

Hvor mange med autisme har søvnproblemer?

Søvnvanskeligheder er meget udbredte hos personer med autisme. Undersøgelser rapporterer, at forekomsten af søvnproblemer hos børn og unge med autisme er omkring 40-80 % (Accorda et al., 2015; Petruzzelli et al., 2021; Rana et al., 2021; Carmassi et al., 2019; Godbout et al., 2000; Richdale et al., 2014; Oyane & Bjorvatn, 2005). Søvnen har været mindre undersøgt hos de voksne, men her estimeres forekomsten også at være høj (Carmassi et al., 2019).

Hvordan ser søvnproblemerne ud?

Problemerne er karakteriseret ved udfordringer med at falde i søvn, problemer med at sove igennem, natlige opvågninger, uro ved sengetid, for tidlig opvågning og øget træthed i løbet af morgenen såvel som om dagen

Hos personer med autisme kan søvnproblemer forværre personens øvrige symptomer og vanskeligheder. Det kan eksempelvis nedsætte koncentrationsevnen, føre til øget irritabilitet, humørsvingninger og større besvær ift. sociale relationer (Cortese et al., 2020). Hos børn og unge leder søvnproblemerne typisk til øgede udfordringer i familien og flere konflikter i hjemmet. Det kan således også belaste forældrene yderligere. Derfor er det særligt vigtigt at identificere samt behandle søvnvanskeligheder hos personer med autisme.

Behandling af søvnproblemer

Sundhedsstyrelsen anbefaler psykologisk søvnbehandling

Sundhedsstyrelsen har udgivet en ny national klinisk retningslinje (forkortet: NKR), som skal forbedre livet hos børn og unge med autisme. Der fokuseres bl.a. på søvnproblemer. Overordnet konkluderes det i retningslinjen, at søvnfremmende tiltag, eksempelvis at følge et fast soveskema, altid er førstevalg i behandlingen af søvnproblemer. Dette hører under psykologisk søvnbehandling.

Medicin må ikke anvendes som førstevalg

Som det fremgår af Sundhedsstyrelsens (2019) vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser:
”Farmakologisk behandling er aldrig førstevalg ved søvnforstyrrelser hos børn og unge, og man skal generelt være meget tilbageholdende med medikamentel behandling”.
Vigtigheden af først at afprøve søvnfremmende tiltag i form af god søvnhygiejne givet af en kompetent fagperson understreges yderligere af, at anbefalingen om at anvende melatonin mod søvnproblemer hos børn og unge med autisme kun er svag (Sundhedsstyrelsen, 2021). At anbefalingen er svag vil sige, at der på nuværende tidspunkt ikke er pålideligt bevis for, at de samlede fordele ved melatonin er klart større end ulemperne.

Risiko for bivirkninger ved medicin

Det står også i retningslinjen: ”Det er usikkert, om der er risiko for alvorlige bivirkninger ved melatoninbehandling på længere sigt, da der ikke er randomiseredestudier, der har undersøgt dette. Desuden er det usikkert hvilke konsekvenser, der kan være ved en længere behandlingsperiode end den 3 måneders periode, der var angivet i de inkluderede studier. Der er en potentiel øget risiko for forsinket pubertet” (Sundhedsstyrelsen, 2021).

Autisme og søvn er underbelyst

Vi ved fra klinisk erfaring samt forskning, at markant flere forældre til børn med autisme beretter om søvnvanskeligheder hos deres barn sammenlignet med forældre til børn uden autisme. Det samme gælder for voksne med autisme. Vi ved også, at for de fleste af disse mennesker er søvnkvaliteten og/eller længden så dårlig, at de efterspørger hjælp til at sove bedre (Keogh et al., 2019).

Desværre er fokus på autisme og søvn underprioriteret. Eksempelvis er bearbejdningen af forskellige behandlingstilbud mod søvnproblemer meget begrænset i Sundhedsstyrelsens retningslinje (Sundhedsstyrelsen, 2021). Der fokuseres primært på medicinsk behandling heraf. Det er vigtigt, at der fokuseres herpå, men det er lige så vigtigt, at der også fokuseres på andre effektive behandlingstilbud.

Søvnhygiejne

Medicin så som melatonin kan nemlig hjælpe nogen, men langt fra alle. Mindst lige så vigtigt er det at nævne, at både nationale såvel som internationale anbefalinger understreger, at medicin aldrig må være førstevalg eller stå alene. I stedet fremhæves søvnhygiejne som førstevalg, når et barn eller ung sover meget dårligt eller for lidt (Sundhedsstyrelsen, 2019; 2021). Søvnhygiejne er et begreb, som dækker over søvnfremmende tiltag, der bidrager til at skabe gode betingelser for søvn. De forskellige tiltag under søvnhygiejne kan således hjælpe til, at man falder hurtigere i søvn, kan sove længere, undgår at vågne om natten, sover længe nok m.m.

Desværre bliver det overordnede fokus på søvnbehandling i denne kontekst langt overvejende på melatonin og dermed medicinsk behandling af søvnproblemer. Dette er særligt ærgerligt, når nu søvnhygiejne eksempelvis anbefales som førstevalg. Derfor er det vigtigt, at retningslinjen ligeledes indeholder videnskabelig vurdering af anbefalingen om at anvende søvnhygiejne mod søvnproblemer. Forhåbentlig udvides næste opdatering af retningslinjen med kritisk videnskabelig gennemgang af evidensen for andre anvendte søvnbehandlinger, så som søvnhygiejne, kognitiv adfærdsterapi, kugledyne m.m. Det forudsætter naturligvis også, at der laves tilstrækkeligt med studier af høj videnskabelig kvalitet inden for området.

Få hjælp til bedre søvn

Psykologisk søvnbehandling

Forskning viser, at psykologisk behandling, hvor der f.eks. anvendes kognitiv adfærdsterapi (CBT), er en effektiv metode til at behandle søvnproblemer (besvær med at falde i søvn, tankemylder ved sengetid, natlige opvågninger m.m.). Både hos den brede befolkning og hos personer med autisme specifikt. Psykologisk søvnbehandling med søvnhygiejne anbefales som førstevalg i både internationale og nationale retningslinjer.

Gennem et psykologisk behandlingsforløb får man hjælp til at skabe gode betingelser for sin egen eller sit barns søvn og dermed behandle søvnvanskelighederne. Man får en dybere forståelse af, hvordan søvn fungerer, og hvad man kan gøre derhjemme for at sikre, at man selv eller ens barn kommer til at sove bedre samt længere. De redskaber og strategier, der anvendes i behandlingen, er dokumenterede som effektive igennem forskning.

Psykolog med speciale i søvnproblemer

Hos psykolog Danielle Dahlhus kan du få hjælp til at sove bedre. Jeg behandler dagligt problemer med at falde i søvn, natlige opvågninger, for tidlig opvågning, forskudt døgnrytme, angst for at sove m.m.
Jeg har også stor erfaring med søvnbehandling hos personer med autisme og underviser ligeledes fagpersonale (f.eks. læger, psykologer, sygeplejersker m.m.) i netop dette.

Referencer

Carmassi C., Palagini L., Caruso D., Masci I., Nobili L., Vita A. & Dell’Osso L. Systematic Review of Sleep Disturbances and Circadian Sleep Desynchronization in Autism Spectrum Disorder: Toward an Integrative Model of a Self-Reinforcing Loop. Front Psychiatry, 2019. Jun 6;10:366. doi: 10.3389/fpsyt.2019.00366. eCollection 2019.

Couturier J.L., Speechley K.N., Steele M., Norman R., Stringer B., Nicolson R. Parental perception of sleep problems in children of normal intelligence with pervasive developmental disorders: Prevalence, severity, and pattern. J. Am. Acad. Child Adolesc. Psychiatry. 2005;44:815–822. doi: 10.1097/01.chi.0000166377.22651.87.

Hvolby A., Christensen J., Gasse C., Dalsgaard S. & Dreier J.W. Cumulative incidence and relative risk of sleep problems among children and adolescents with newly diagnosed neurodevelopmental disorders: A nationwide register-based study. Journal of Sleep Research, ISSN1365-2869 Status E-pub ahead of print – 21. jun. 2020.

Keogh S., Bridle C., Siriwardena N.A., Nadkarni A., Laparidou D., Durrant S.J., Kargas N., Law G.R. & Curtis F. Effectiveness of non-pharmacological interventions for insomnia in children with Autism Spectrum Disorder: A systematic review and meta-analysis. PLoS One, 2019 Aug 22;14(8):e0221428. doi: 10.1371/journal.pone.0221428. eCollection 2019.

Mazzone L., Postorino V., Siracusano M., Riccioni A. & Curatolo P. The Relationship between Sleep Problems, Neurobiological Alterations, Core Symptoms of Autism Spectrum Disorder, and Psychiatric Comorbidities. J Clin Med. 2018 May; 7(5): 102. Published online 2018 May 3. doi: 10.3390/jcm7050102

Richdale A.L., Schreck K.A. Sleep problems in autism spectrum disorders: Prevalence, nature, possible biopsychosocial aetiologies. Sleep Med. Rev. 2009;13:403–411. doi: 10.1016/j.smrv.2009.02.003.

Sundhedsstyrelsen (2021). National klinisk retningslinje for behandling af autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge. ISBN elektronisk udgave: 978-87-7014-195-6, p. 1-111.

Sundhedsstyrelsen. Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser. LOVGIVNING, VEJLEDNINGER 21 AUG 2019. VEJ nr 9733 af 09/07/2019 Gældende.

Autisme og søvn