ADHD og søvnproblemer

Hvad er ADHD?

Attention deficit hyperactivity disorder, som i daglig tale kaldes ADHD, er en neuropsykiatrisk lidelse. Kernesymptomerne er:

Uopmærksomhed. Personen har besvær med at holde fokus og koncentrere sig over tid, hører ikke altid efter, hvad der bliver sagt, mister ofte ting, distraheres let, har svært ved at planlægge og laver tit skødesløse fejl.
Hyperaktivitet. Personen har en konstant småuro indeni, særligt i hænder og fødder, han/hun har brug for at bevæge sig meget fysisk og har svært ved at være stille samt sidde stille.
Impulsivitet. Personen svarer ofte, før en anden har afsluttet sin sætning, han/hun snakker meget og har udfordringer med at vente på sin tur.

Hvor mange har ADHD?

ADHD er en af de hyppigste årsager til, at børn og unge bliver henvist til psykiatrien. Omkring 5 % af børn og unge og 3 % af den voksne befolkning har ADHD (Polanczyk et al., 2007; Fayyad et al., 2007). For at kunne få diagnosen ADHD skal symptomerne have været til stede allerede i barndommen. Uanset om man først får diagnosen som voksen. I Danmark bruges den diagnosemanual, der hedder ICD-10 (forkortelse for International Classification of Diseases, Tenth Revision). Ifølge ICD-10 skal symptomerne have været til stede før 7-års alderen.
Ikke alle fortsætter med at have ADHD, når de bliver voksne. Studier peger på, at 40-60 % børn med ADHD fortsætter med at have mange af symptomerne som voksne.

Hvor mange med ADHD har søvnproblemer?

Det har i mange år været et kendt faktum, at mange børn, unge og voksne med ADHD sover dårligt. Søvnproblemerne består ofte i, at man ikke kan falde i søvn, at man ikke kan finde ro i kroppen, at man har tankemylder, når man skal sove (det vil sige, at en masse tanker flyver rundt inde i hovedet), at man vågner flere gange i løbet af natten, at man vågner for tidligt, eller at man er træt om morgenen.

Det er svært at sætte præcise tal på, hvor mange med ADHD, der også har søvnproblemer. Flere undersøgelser finder dog, at søvnproblemer forekommer hos omkring halvdelen af alle børn og unge med ADHD (Owens, 2005; Corkum et al., 2011), som i forvejen er særligt udsatte pga. deres ADHD-vanskeligheder. Søvnløshed er også udbredt hos børn, unge og voksne med andre psykiske lidelser, særligt depression, angst, bipolar lidelse, stress og autisme.

ADHD og søvn

ADHD og for lidt søvn

Når mennesker med ADHD får for lidt søvn eller sover dårligt, bliver de ekstra belastede. F.eks. forringer søvnvanskelighederne deres opmærksomhedsevne og impulsivitet yderligere. Det gør det endnu sværere for disse personer at fungere godt i skolen/på arbejdet, at indgå i sociale fællesskaber, og det giver ofte store vanskeligheder i familien. Derudover svækker søvnproblemerne den mentale og fysiske sundhed, trivslen og livskvaliteten.

Når et barn eller en ung med ADHD også sover dårligt, skaber det som regel flere konflikter mellem barn og forældre. Det giver udfordringer i deres indbyrdes relationer, og når barnet sover for lidt, er overskuddet til udvikling, indlæring og sociale relationer selvsagt forringet. Lige så vel påvirker det forældrenes overskud og sundhed, når barnet ikke kan sove.

Søvnproblemer kan resultere i symptomer, adfærd eller funktionelle forringelser, som i høj grad ligner dem, vi ser ved ADHD (Hvolby, 2015) og kan muligvis forværre symptomerne (Tsai et al., 2016; Corkum et al., 2011). F.eks. kan søvnunderskud føre til problemer med at fastholde opmærksomhed. Derfor er det ekstra vigtigt at være opmærksom på søvnbesvær og søge hjælp, hvis man også har ADHD.

Hvorfor sover mange med ADHD dårligt?

Selvom vi ved, at søvnproblemer er udbredte hos personer med ADHD, så kender vi ikke årsagerne til det. Forskere og sundhedspersoner har dog gennem tiden præsenteret forskellige bud på, hvorfor personer med ADHD ofte oplever søvnvanskeligheder. Dem kan du læse her;

Mange personer med ADHD har komorbide lidelser. Når en lidelse er komorbid, betyder det, at den eksisterer sammen med en anden diagnose. Man har altså flere diagnoser eller lidelser på samme tid. Over halvdelen af alle med ADHD har mindst én komorbid lidelse (Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2014). De mest typiske er adfærdsforstyrrelser, autisme, angst, depression og udviklingsforstyrrelser. Man mistænker disse lidelser for i sig selv at kunne påvirke søvnen, men også den medicin, som gives i forbindelse med nogle af disse lidelser, f.eks. depressionsmedicin.
Fysiske lidelser, som f.eks. astma, forekommer også ofte hos personer med ADHD. De fysiske lidelser og deres behandlingsmetoder formodes ligeledes at kunne påvirke søvnen.
ADHD-medicin kan gøre det svært at falde i søvn og at sove godt. De centralstimulerende midler, der anvendes til medicinsk behandling af ADHD, kan forstyrre søvnen. Derfor er søvnproblemer også oplistet som bivirkninger under ADHD-medicin.
Det overvejes, om der er fælles neurobiologiske områder af cortex involveret i regulering og arousal ved søvn og ADHD.
Det er muligt, at ADHD i sig selv kan påvirke søvnen, hvor personer med diagnosen f.eks. finder det udfordrende at sænke tempoet nok til at falde i søvn.
Omkring 25-30 % forældre til børn med ADHD har selv ADHD. Det kan i nogle tilfælde medføre, at forældrene derfor selv har vanskeligheder med at administrere tid og søvn. Det kan dermed gøre det sværere at etablere faste søvnrytmer for både dem selv og deres børn, selvom de gør deres bedste (Cohen-Zion & Ancoli-Israel, 2004; Tsai et al., 2016; Cortese et al., 2013).

Det er vigtigt at understrege, at ovennævnte blot er teorier. Vi ved fortsat ikke, hvorfor søvnforstyrrelser forekommer hyppigt hos folk med ADHD.

Behandling af søvnproblemer hos personer med ADHD

ADHD og melatonin

Inden for det danske sundhedsvæsen bliver personer med ADHD som regel kun tilbudt medicinsk hjælp i form af sovemidler (ofte kaldet sovepiller), når de har søvnproblemer. Sovemedicinen består sædvanligvis af melatonin. For nogle personer har melatonin en god virkning. Desværre oplever en betydelig andel, at melatonin ikke virker godt nok, eller at de ikke kan tåle den. Derudover er der mange, som ikke ønsker at bruge sovemidler. Her kan du læse mere om, hvorfor sovemedicin ikke altid virker.

ADHD og kugledyne

Flere familier og voksne med ADHD og søvnproblemer anvender kugledyne i forsøget på at sove bedre. Typisk er en dyne fyldt med fjer, men en kugledyne er i stedet fyldt med plastikkugler, der skal stimulere berøringssansen. De findes i flere udgaver og modeller, f.eks. fra 6 kg. til 11 kg.
Hvorvidt kugledynen er en hjælp, er en individuel sag. Der findes nemlig ikke nok forskning inden for området til at kunne sige, at den virker. Der er lavet én forskningsundersøgelse (Hvolby & Bilenberg, 2011), som har vurderet, om kugledynen har nogen effekt på søvn hos børn med ADHD. Studiet inkluderede et lavt antal deltagere, var kortvarigt og forbundet med en række svagheder.
Før man kan vurdere, om kugledynen har nogen effekt på søvnproblemer, skal der udføres flere studier af høj videnskabelig kvalitet med et større antal deltagere. Indtil videre er der således ikke videnskabeligt belæg for, at kugledynen kan reducere søvnproblemer hos folk med ADHD.
Der er forskellige oplevelser af kugledynen. Nogle er glade for den, nogle har glæde af den i starten men mærker efter kort tid, at den ikke hjælper dem, og andre kan ikke fordrage at have den på.

Psykologisk søvnbehandling

Forskning viser, at psykologisk behandling, hvor der f.eks. anvendes kognitiv adfærdsterapi (CBT), er en effektiv metode til at behandle søvnproblemer (besvær med at falde i søvn, tankemylder ved sengetid, natlige opvågninger m.m.). Både hos den brede befolkning og hos personer med ADHD specifikt. Psykologisk søvnbehandling med søvnhygiejne anbefales som førstevalg i både internationale og nationale retningslinjer.

Gennem et psykologisk behandlingsforløb får man hjælp til at skabe gode betingelser for sin egen eller sit barns søvn og dermed behandle søvnvanskelighederne. Man får en dybere forståelse af, hvordan søvn fungerer, og hvad man kan gøre derhjemme for at sikre, at man selv eller ens barn kommer til at sove bedre samt længere. De redskaber og strategier, der anvendes i behandlingen, er dokumenterede som effektive igennem forskning.

Få hjælp hos en ekspert i ADHD og søvnproblemer

For at opnå den bedste effekt er det vigtigt, at søvnbehandlingen foretages af en person, som også har særligt kendskab til ADHD. Det sikrer desuden, at behandlingen kan foregå i overensstemmelse med den øvrige behandling, som du eller dit barn eventuelt modtager.
Hos Psykolog Danielle Dahlhus møder du en psykolog med særlige kompetencer i behandling af søvnløshed og ADHD. Hvis du er interesseret i at vide mere, kan du læse om Psykolog Danielle Dahlhus’ behandlingsforløb mod søvnproblemer her.

Artikler

Cohen-Zion M. & Ancoli-Israel S. (2004). Sleep in children with attention-deficit hyperactivity disorder (ADHD): a review of naturalistic and stimulant intervention studies. Sleep Medicine Reviews, Vol. 8(5), pp. 379-402.
Corkum, P., Davidson, F. & MacPherson, M. (2011). A Framework for the Assess ment and Treatment of Sleep Problems in Children with Attention Deficit/Hyperactivity Disorder. Pediatr Clin N Am, 58, pp. 667–683.
Cortese S., Faraone S. V., Konofal E. & Lecendreux M. (2009). Sleep in Children with Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: Meta-Analysis of Subjective and Objective Studies. Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry, Vol. 48(9), pp. 894-908.
Cortese, S., Brown T.E., Corkum P., Gruber R., O’Brien L. M., Stein M., Weiss M., Owens J. (2013). Assessment and management of sleep problems in youths with attention-deficit/hyperactivity disorder. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry. Aug;52(8), pp. 784-796.
Fayyad J., De Graaf R., Kessler R., Alonso J., Angermeyer M., Demyttenaere K., De Girolamo G., Haro J. M., Karam E. G., Lara C., Lépine J. P., Ormel J., Posada- Villa J., Zaslavsky A. M. & Jin R. (2007). Cross-national prevalence and cor- relates of adult attention-deficit hyperactivity disorder. British Journal of Psychiatry, 190, pp. 402-409.
Hvolby, A. (2015). Associations of sleep disturbance with ADHD: implications for treatment. ADHD Atten Def Hyp Disord, 7, pp. 1–18.
Hvolby, A. & Bilenberg, N. (2011). Use of Ball Blanket in attention-deficit/hyperactivity disorder sleeping problems, Nordic Journal of Psychiatry, 65:2, pp. 89-94.
Owens, J. A. (2005). The ADHD and Sleep Conundrum: A Review (attention deficit hyperactivity disorder). Journal of Developmental & Behavioral Pediatrics, Vol.26(4), pp. 312-322.
Polanczyk, G., De Lima, M. S., Horta, B. L., Biederman, J. & Rohde, L. A. (2007). The worldwide prevalence of ADHD: a systematic review and metaregression analysis. The American journal of psychiatry, Vol. 164(6), pp. 942-948.
Rockwool Fondens Forskningsenhed (2014). ADHD koster ubehandlet knap 3 mia. kroner om året. Nyhedsbrev (ISSN 1396-1217).
Tsai, M.-H., Hsu, J.-F. & Huang, Y.-S. (2016). Sleep Problems in Children with Attention Deficit/Hyperactivity Disorder: Current Status of Knowledge and Appropriate Management. Current Psychiatry Reports, Vol. 18(8), pp. 1-9.