Har jeg stress?
Går du med spørgsmålet "Har jeg stress?" og ved ikke, hvor du skal få svar? Så læs med i dette indlæg, hvor psykolog Danielle Dahlhus bl.a. fortæller om symptomer på stress og behandling af stress.
Hvad er stress?
Stress er ikke nogen diagnose eller sygdom i sig selv, men er en belastningsreaktion. Selvom stress i sig selv ikke er en sygdom, kan stressbelastninger og en længerevarende tilstand af stress medføre en lang række negative konsekvenser for den ramte og kan udgøre en alvorlig sundhedsfare.
Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at voksne danskere med en høj score på stressskalaen er steget fra 21 % i 2013 til 29 % i 2021.
Stress kommer i forskellige former
Alle mennesker oplever stress til en vis grad. Det er som udgangspunkt ikke farligt. Faktisk er vi fra naturens side bygget til at kunne få stress. Vi har nemlig et biologisk indbygget stress-system, der har til formål at beskytte os. Men hvis man oplever for meget stress over længere tid, kan det blive et alvorligt problem og nedsætte vores sundhed (mentale såvel som fysiske), trivsel, glæde, livskvalitet m.m.
Det er vigtigt at skelne mellem kortvarig og langvarig stress. Det er den sidste, som kan være farlig.
Symptomer på stress
Kognitive og følelsesmæssige
- Manglende overblik.
- Nedsat koncentrationsevne.
- Hukommelsesbesvær.
- Manglende overskud.
- Man bliver nemt væltet omkuld mentalt.
- Humørsvingninger.
- Mentalt fraværende.
- Indre uro.
- Grådlabil.
- Man føler sig drænet for energi.
- Man kan virke opgivende og uengageret.
- Kort lunte.
- Nedsat lyst til ting generelt.
- Nedsat humoristisk sans.
- Dårlig samvittighed.
- En overskyggende følelse af at være bagud.
- Utilfredshed med sig selv og sin egen indsats.
Fysiske
- Søvnproblemer.
- Øget hjertebanken.
- Anspændthed.
- Træthed.
- Smerter i kroppen.
- Ændringer i appetit.
- Åndedrætsbesvær.
- Ændret sexlyst.
- Udbrud af bumser og lign.
- Følsomhed overfor lys og lyd.
Adfærd
- Nedsat præstationsevne.
- Rastløshed.
- Øget sygefravær.
- Tendens til at leve mere usundt, f.eks. ved at man nedprioriterer søvn, spiser færdigretter, springer motion over af tidsmangel m.m.
- Man taler måske højere, hurtigere og fylder mere. Det kan også være den anden vej; at man trækker sig og melder fra til flere ting.
- Man planlægger i ekstrem grad og overfylder kalenderen i et forsøg på at nå det hele.
- Man undgår ting og/eller andre mennesker.
- Forringet kommunikationsevne, hvilket bl.a. kan lede til konflikter med kollegaer eller familiemedlemmer.
Har jeg stress?
Det kan også være symptomer på andre ting end stress
Stress kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Det betyder derfor også, at det kan se meget forskelligt ud fra person til person.
Ovenstående er symptomer på stress – men det er også symptomer, der kan passe på andre både fysiske og psykiske sygdomme og lidelser.
Uanset hvor mange af symptomerne, man kan krydse af hos sig selv, når man læser listen, kan man ikke bare selv derudfra vurdere, om der er tale om stress. For der kan som beskrevet også være tale om, at ens symptomer stammer fra en anden sygdom eller tilstand. Dette kan en kompetent fagperson hjælpe med at vurdere. En korrekt udredning er afgørende for, at man så dernæst kan få den rette hjælp.
“Har jeg stress?” – Måske, eller måske har du noget andet
Følgende kunne eksempelvis være symptomer på stress, men kunne lige så vel være symptomer på infektion i kroppen: Træthed, anspændthed, smerter i kroppen, hovedpine, nedsat koncentrationsevne, nedsat hukommelsesevne, manglende overskud og overblik, nedsat lyst, ændringer i appetit, øget sygefravær, nedsat præstationsevne etc. Der er ret stor forskel på behandlingen af stress versus en infektion i kroppen, hvilket understreger vigtigheden i, at man får hjælp fra en kompetent fagperson til en grundig udredning.
Kan jeg tage en stresstest?
Du behøver ikke google særligt længe, før du kan finde en helt masse tests, der udgives for at kunne teste, om man har stress. Der findes dog ingen simpel test, der kan svare på dette – omend det havde været dejligt!
Det er vigtigt at vide, der er utroligt stor forskel på kvaliteten af alle de såkaldte tests. Selv de bedste tests, som er udviklet af fagpersoner, kan aldrig i sig selv give dig svar på spørgsmålet “Har jeg stress?”. De kan give en vis indikation, men det kræver altid en grundigere udredning at vurdere, hvorvidt der er tale om stress eller ej.
“Men har jeg stress?”
I stedet for at tage en såkaldt stresstest, vil jeg som psykolog med erfaring i stressbehandling i stedet anbefale dig at kigge på de oplistede symptomer. Hvis du kan genkende dig i flere af dem, kan det være meningsfuldt at opsøge egen læge eller en psykolog, som er kompetent inden for stress. Disse kan nemlig hjælpe dig til at besvare spørgsmålet “Har jeg stress?”. Listen med symptomer kan derfor være bedre at nøjes med at anvende fremfor stresstests.
Kortvarig stress
Kortvarig stress opstår i momenter og kan være en både naturlig og hensigtsmæssig reaktion. Ofte opstår det akut i pressede situationer. Denne form for stress er som udgangspunkt hjælpsom for os. Når vi står i svære, pressede eller potentielt farlige situationer, er det nemlig vores stress-system, der får os til at handle hurtigt og effektivt. Det hjælper os til at håndtere spontane eller afgrænsede stressorer, eksempelvis en jobsamtale, eksamen, en svær samtale, en konkurrence osv. bedst muligt (Sundhedsstyrelsen, 2007).
Her vil hjernen nemlig sende signaler videre til resten af vores krop om, at nu skal den altså være klar til at handle, f.eks. ved at flygte eller kæmpe. Derved aktiveres forskellige dele af vores krop såvel som hjernen, så vi hurtigere kan reagere og således beskytte os selv.
Når den pressede situation er ovre, eller når problemet er løst, aftager stressen, og vores krop vender således tilbage til udgangspunktet.
Langvarig stress
Langvarig stress er til gengæld stress, der varer ved. Denne opstår, når man over længere tid har været under en (for høj) belastning. Så får systemet ikke mulighed for at slappe af og vende tilbage til sit udgangspunkt. Det forbliver således aktivt længe, hvilket slider på vores krop og hoved.
Somme tider er selve belastningen måske aftaget, men hvis vi bliver ved med at bekymre os en masse om den, for eksempel hele tiden bekymrer os om, hvad der sker, hvis nu problemet opstår igen, så vil man fortsat selv aktivere stress-systemet. Derved kommer systemet på overarbejde. Det kan man holde til i en vis periode, men i længden siger kroppen og hovedet fra. Vores krop er nemlig ikke fysiologisk skabt til at være i et konstant alarmberedskab (Sundhedsstyrelsen, 2022).
Derfor er det vigtigt at forebygge og behandle langvarig stress.
Vil du have hjælp mod stress?
Forskning og resultater fra klinisk behandling viser, at metakognitiv terapi er effektiv mod stress. Det er en videnskabeligt baseret metode, som hjælper dig til at lære at styre dine bekymringer og grublerier.
I modsætning til mange andre psykologiske metoder, arbejder man i metakognitiv terapi ikke med at grave i fortiden. Derfor er metakognitiv terapi ofte mere skånsom end andre behandlinger. I metakognitiv terapi fokuserer man på nutiden og fremtiden. Det handler således om at styrke dig her-og-nu såvel som fremadrettet. Du bliver introduceret til velafprøvede øvelser samt redskaber, og du lærer at håndtere udfordringer og negative tanker mere hensigtsmæssigt.
Bliv klogere på metakognitiv terapi
Du kan læse meget mere om metakognitiv terapi ved at trykke lige her.