
Er sovepiller farlige?
Mange, der kæmper med søvnproblemer, ender med at overveje sovepiller. Nogle fordi de slet ikke kan falde i søvn, andre fordi de vågner mange gange i løbet af natten. Men hvad gør man, når søvnløsheden bliver en daglig kamp, og sovepillerne virker som den eneste løsning? Og måske også er bange for, om sovepiller er farlige?
Hvis du overvejer at begynde på sovemedicin – eller allerede bruger sovepiller og gerne vil ud af det igen – så er det vigtigt at vide, hvad de egentlig gør, og hvilke alternativer der findes.
I dette indlæg får du en faglig, men letforståelig introduktion til sovepiller. Det er skrevet af psykolog Danielle Dahlhus, som har forsket i søvn og er en af landets førende søvnbehandlere. Hun fortæller også, hvordan du netop kan få effektiv hjælp uden sovepiller såvel som hjælp til at trappe ud af sovemedicin
Samtaler tilbydes i Aarhus og online i hele landet.
Hvad er sovepiller (sovemedicin)?
Sovepiller – også kaldet sovemedicin eller søvnmedicin – dækker over flere typer lægemidler. Nogle er udviklet direkte til søvnbesvær og søvnløshed. Andre bruges, fordi de har en sløvende bivirkning, der gør dem ‘populære’ ved søvnproblemer.
De mest anvendte sovepiller og præparater er:
Z-hypnotika – fx Zopiclone og Zolpidem.
Benzodiazepiner – fx Nitrazepam og Triazolam.
Melatonin – fx Circadin.
Derudover får mange udskrevet andre præparater med sløvende effekt. Det er således ikke egentlige sovemidler, men bruges ofte “off label” af læger, når patienter ikke kan sove og fx har angst over ikke at sove nok:
Quetiapin (Seroquel). Lav dosis anvendes nogle gange mod uro og søvnproblemer.
Antihistaminer – fx Promethazin (Phenergan) eller Alimemazin (Theralen).
Mirtazapin (Remeron) – et antidepressiv med søvndyssende virkning.
Virker sovepiller?
Fælles for alle sovepiller og præparaterne er, at de kan bruges i forsøget på at ændre søvnen midlertidigt, men de behandler ikke årsagen til søvnproblemerne. Derudover er det ikke alle, som oplever nogen effekt af sovepiller. Nogle oplever kun bivirkninger, uden at søvnen forbedres.
Man er således ikke garanteret at sove mere eller bedre, selvom man får udskrevet sovemedicin af lægen. Og sovepiller kan ikke behandle selve søvnproblemerne. De kan kun i nogle tilfælde lindre i en periode.
Derfor anbefales det altid at kombinere eller erstatte medicinen med søvnbehandling hos psykolog, hvor man arbejder med de bagvedliggende bekymringer og tankeprocesser.
Er sovepiller farlige?
Forskning har igennem mange år vist, at sovemedicin og sovepiller er forbundet med en række bivirkninger (Edinoff et al., 2021).
Det betyder ikke, at sovemedicin nødvendigvis er farligt, men det kræver omtanke, individuel vurdering og opfølgning, når det bruges.
Korttidsbivirkninger ved sovepiller
Ved korttidsbrug (typisk under 2–4 uger) kan man opleve milde bivirkninger som:
- Døsighed og træthed dagen efter.
- Tung fornemmelse i kroppen og hovedet om morgenen.
- Nedsat koncentrationsevne.
- Svimmelhed eller balanceproblemer.
- Dårligt humør.
- Forringet reaktionstid (fx ved bilkørsel).
- Flere og mere intense mareridt.
- Kvalme.
Disse bivirkninger skyldes bl.a., at sovemedicin påvirker hjernens signalstoffer, især GABA, der dæmper aktivitet i nervesystemet. For de fleste aftager bivirkningerne i løbet af dagen, når medicinen seponeres (The Lancet, 2022).
Bivirkninger ved længerevarende brug af sovepiller
Langtidsbrug af sovemedicin er derimod ikke anbefalet. Flere studier viser, at effekten aftager over tid, mens risikoen for bivirkninger, tolerance og afhængighed stiger (Crowe & Stranks, 2018).
Nogle oplever desuden rebound-insomni. Det vil sige, at søvnproblemerne vender tilbage eller føles forværret, når man stopper på sovemedicin (AAFP, 2013).
Det er bl.a. derfor, at internationale retningslinjer understreger, at sovemedicin ikke bør være førstevalg. I stedet anbefales ikke-medicinsk behandling i form af psykologisk behandling. Som hovedregel bør sovepiller kun anvendes i op til 2–4 uger, noterer diverse internationale retningslinjer (The Lancet eClinicalMedicine, 2024).
Bliver man afhængig af sovepiller?
Det er relevant at forholde sig til risikoen for, at man bliver afhængig af sovepiller. Ikke fordi alle gør det – men fordi det er en velkendt risiko, især ved brug over længere tid.
Forskningen viser, at fysisk og psykisk afhængighed kan udvikles, når kroppen vænner sig til medicinen. Nogle reagerer med abstinenssymptomer, hvis man stopper for hurtigt (Benzodiazepines: Uses, Dangers, and Clinical Considerations, 2021; Management of Benzodiazepine Misuse and Dependence, 2015). Som psykolog ser jeg især også, at mange bliver bange for at stoppe med sovepiller. Fordi de netop frygter, at de sover dårligt igen, hvis de stopper med sovepiller.
Misbrug og afhængighed af sovepiller er ikke det samme
Afhængighed betyder ikke nødvendigvis misbrug. Når vi ser på fysiologisk afhængig betyder det, at hjernen har tilpasset sig stoffet. Derfor kan man få søvnbesvær, uro eller spændinger, når dosis sænkes. Det kan håndteres gennem gradvis aftrapning, som anbefales i alle retningslinjer (CORx Consortium Deprescribing Guide, 2023).
De seneste år har både internationale og nationale sundhedsmyndigheder skærpet deres anbefalinger, når det kommer til sovemedicin.
FDA har fx indført en såkaldt Boxed Warning. Den pålægger læger at informere patienter om risiko for afhængighed og at planlægge sikker aftrapning (FDA, 2020).
De danske retningslinjer (Sundhedsstyrelsen) anbefaler, at sovemedicin kun anvendes i kortvarige perioder og aldrig som fast behandling. Som allerede nævnt fremhæves det dog, at sovemedicin aldrig bør være førstevalg. I stedet bør man anvende ikke-medicinsk behandling i form af eksempelvis CBTi. Det er en psykologisk søvnbehandling, der også er veldokumenteret i forskning.
Skal jeg stoppe med sovepiller?
Sovemedicin kan være en hjælp ved midlertidige søvnproblemer, fx i forbindelse med en krise, sygdom eller stor belastning. Men formålet bør altid være, at man gradvist igen lærer at sove selv, så medicinen ikke bliver en fast vane. Som psykolog med speciale i søvnproblemer hjælper jeg netop mine klienter til at opnå dette.
Den bedste måde at undgå at blive afhængigh af sovepiller er at kombinere sovemedicin med psykologisk søvnbehandling. Her er særligt metakognitiv terapi effektiv, som hjælper med at ændre de tanker og vaner, der holder søvnen tilbage. CBT-I kan også somme tider være det rette valg (Trauer et al., Annals of Internal Medicine, 2015). Som psykolog vælger jeg altid behandlingsmetode ud fra den enkelte klients problemstilling og behov. Sådan sikrer vi de bedste resultater hurtigst muligt.
Kort sagt:
Sovepiller er ikke farlige i sig selv, men de kræver omtanke. Bruges de i korte perioder og som en del af en plan for bedre søvn, kan de være en hjælp – men de bør aldrig stå alene.
Udtalelse fra tidligere klient:
“Efter mange år på sovepiller som gjorde søvnen lidt bedre men ikke god har jeg endelig kunnet smide sovepillerne væk. Det har jeg drømt om i mange år men det var først efter hjælp hos Danielle, at jeg kunne undvære pillerne.”
– Kvinde i 30’erne
Udtalelse fra tidligere klient:
“Ærligt talt troede jeg ikke så meget på, at nogle samtaler ved en psykolog kunne ændre på min søvn, men jeg var desperat, så jeg gav det et forsøg. Det har jeg bestemt ikke fortrudt. Før tænkte jeg hele tiden på min søvn, fordi jeg ikke fik nok søvn. Nu tænker jeg faktisk aldrig længere på det”.
– Mand i 40’erne
Få hjælp uden sovepiller
Søvnbesvær handler sjældent kun om “for lidt ro i kroppen”.
Ofte bliver problemet med at falde i søvn eller sove igennem fastholdt af:
Bekymringer: “Hvad hvis jeg ikke falder i søvn?”, “Hvad nu hvis jeg ikke er frisk i morgen?”, “Er det farligt at tage sovepiller?” og lignende.
Tjek og kontrol: Mange ender med at bruge meget tid på at tracke deres søvn og at ‘scanne’ sin krop.
- Googler. I forsøget på at finde svar og ro, ender mange mennesker med at google diverse ting relateret til søvn. F.eks. “Bivirkninger ved sovepiller”, “Bliver man afhængig af sovepiller” m.m. I stedet for at få mere ro, bliver man ofte bare mere bange.
- Sikkerhedsstrategier. F.eks. at blive liggende længe i sengen, at gå tidligt i seng, at undgå væske om aftenen osv.
Fokus på søvnen hele dagen. I afmagt over ikke at kunne sove, ender mange med at fokusere rigtig meget på deres søvn. I stedet for at give dem mere kontrol, får de bare et endnu sværere forhold til søvnen.
- Køber diverse produkter og tilskud. Mange læser om bestemte puder, tilskud og lignende, der lover at kunne fjerne søvnproblemer. Mange af mine klienter har købt utallige produkter og tilskud, men uden at have fået bedre søvn. Det er både frustrerende og dyrt at købe samt afprøve alle mulige ting. Sandheden er bare, at der ikke findes noget quick-fix mod søvnløshed.
Effektiv behandling hos specialiseret psykolog
Jeg har tidligere forsket i behandling af søvnproblemer og har i mange år arbejdet specifikt med at behandle søvnløshed. Jeg underviser også læger, psykologer og andre fagpersoner i, hvordan man diagnosticerer og behandler søvnproblemer korrekt.
Jeg har haft min egen klinik i Aarhus i mange år og haft fornøjelsen af at hjælpe langt over 500 klienter til bedre søvn. Dog arbejder jeg ikke med nogen standard behandling.
For mig er det vigtigt, at du du får den helt rigtige behandling. Det kræver, at jeg laver en grundig udredning af din situation og dine problematikker. Det gør jeg derfor i første samtale. Dernæst kan jeg planlægge selve behandlingen, så den giver dig præcis den hjælp, du har brug for.
Metakognitiv terapi i stedet for sovepiller
I mange forløb anvender jeg metakognitiv terapi. Det er en evidensbaseret behandling, som hjælper dig til at kunne slippe angst og stress over både sovepiller og søvn generelt. Metakognitiv terapi er i forskning også dokumenteret som særdeles effektiv mod angst, stress, OCD og depression.
Udover at metakognitiv terapi kan hjælpe dig til bedre søvn, er det også en rigtig god metode, når bekymringer om at trappe ud af sovepiller fylder. Det er noget, de fleste af mine klienter oplever, og det kan trigge en angst at skulle ligge sovemedicinen på hylden.
For: “Hvad nu hvis det går galt, hvis jeg stopper med med sovepiller?“.
Metakognitiv terapi giver dig kontrollen tilbage
I metakognitiv terapi (MCT) arbejder vi med at ændre forholdet til bekymringerne. I stedet for at forsøge at kontrollere søvnen (eller ty til piller) lærer du at slippe bekymringer, stress og angst omkring søvn. Det gælder derfor også bekymringer og angst for eksempelvis at stoppe med sovemedicin. Du kan læse meget mere om, hvordan metakognitiv terapi fungerer lige her.
Når du kan tage styring over dine bekymringer og netop bruge mindre tid på at tænke på søvn, skruer du samtidig ned for angst og stress. Det giver mulighed for, at søvnen igen kan vende tilbage af sig selv.
Du kan også læse om:
Få behandling af søvnløshed uden sovepiller
Det behøver ikke at være svært at sove – og slet ikke at være nødvendigt at tage sovepiller. Hvis du gerne vil kunne sove uden sovepiller, er du velkommen til at booke en tid hos mig.
Jeg tilbyder samtaler online. Det betyder, at du kan få hjælp til at sove bedre uanset, om du fx bor i Aarhus, København, Odense eller Aalborg.
Anbefalinger fra tidligere klienter
“Min kone siger, at det bedste, jeg har gjort for både mig selv og familien, var at starte hos Danielle, så jeg kunne få bugt med mine søvnproblemer.”
– Mand i 30’erne
“Tak for et godt forløb, det har været inspirerende, spændende og hårdt. Men resultatet er fantastisk, jeg bekymrer mig nærmest ikke, sover for det meste og går ikke i panik eller forfalder til dårlige strategier når jeg ikke kan. Så tak for det.”
– Mand i 60’erne
Vil du læse endnu flere anmeldelser af forløb hos Psykolog Danielle Dahlhus? Så tryk her.
“Jeg har haft store søvnproblemer i 17 år! Det har totalt smadret mit liv, og jeg havde prøvet ALT. Indlæggelser på flere hospitaler, alle sovepiller, søvnklinikker, kognitiv terapi, alternativ behandling og en helt masse mere.
Jeg havde opgivet, at det nogensinde skulle blive bedre men min læge fik mig overbevist om, at Danielle var den bedste ekspert så jeg gav det et forsøg.
Efter kun 4!! samtaler fik jeg styr på mine søvnproblemer. Jeg var lykkelig men stadig nervøs over om, det mon bare var en kort bedring. Nu mere end et halvt år efter forløbet sover jeg stadig bedre end nogensinde! Jeg er endda begyndt at arbejde igen. TAK til Danielle!!”
– Kvinde i 40’erne