
Dødsangst - Når man er bange for at dø
Er du bange for at dø – eller bliver du ramt af pludselige tanker om døden, der sætter gang i angst og uro? Måske frygter du sygdom, ulykker eller bare det at falde i søvn, fordi du er bange for ikke at vågne igen.
Det kan føles både overvældende og ensomt, men du er ikke alene. I dette indlæg fortæller psykolog Danielle Dahlhus, hvorfor dødsangst opstår, hvad der fastholder den – og hvordan du med den rette behandling kan lære at slippe dødsangst.
Hvad er dødsangst?
Dødsangst handler om en intens frygt for døden – enten for egen død eller for andres. For nogle viser den sig som pludselige panikfølelser eller katastrofetanker. Fx: “Hvad hvis jeg dør lige nu?”, mens den for andre er mere konstant og snigende: “Jeg kan ikke slippe tanken om, at jeg en dag skal dø”, “Hvordan skal det gå min familie, hvis jeg pludselig dør?” og lignende.
Angst er noget, vi alle mærker. Det er en grundfølelse, som i virkeligheden har til formål at beskytte os. At få os til at reagere, hvis der er noget farligt. Vi kan også komme til at bekymre os for meget. Om det, der kunne ske. Fx sygdom, død eller tab. Jo mere vi bekymrer os, desto mere vokser angsten.
Angst kan således komme til at fylde i en sådan grad, at det bliver en decideret lidelse. Det går altså fra at beskytte os, til i højere grad at tynge os. Det er ikke farligt at have angst, men det er voldsomt ubehageligt.
Er dødsangst en egentlig angstlidelse?
Dødsangst er ikke en selvstændig diagnose i psykiatrien, men et udbredt angsttema, som bl.a. kan forekomme i forbindelse med fx generaliseret angst, helbredsangst (sygdomsangst) eller eksistentielle kriser.
Det betyder dog ikke, at den er mindre reel – mange oplever, at dødsangsten påvirker både søvn, livsglæde og ro i hverdagen.
Dødsangst er netop centreret om at være bange for at dø. Frygten for at dø kan dukke op i bestemte situationer – fx om natten, når man mærker kroppen, eller ved sygdom. Den kan også blive aktiveret, når man hører om andres dødsfald, ser noget i medierne eller blot tænker på døden.
Hvorfor får man dødsangst?
Det er de færreste mennesker, som ikke har en vis frygt for at dø. Det er dog ikke ensbetydende med, at alle mennesker hverken bruger meget til på at bekymre sig om døden eller har dødsangst.
Biologisk og eksistentiel frygt
Vi er født med et overlevelsesinstinkt. Det kan vække frygt, når vi konfronteres med dødelighed. Det er en del af vores biologi. Men for nogle bliver denne frygt aktiveret alt for ofte og kommer til at fylde uhensigtsmæssigt meget.
Psykologiske faktorer
Hvis du ofte bekymrer dig, har et behov for kontrol eller søger vished/beroligelse (fx “Jeg skal vide, at jeg ikke dør”), kan du lettere blive fanget i et mentalt loop.
Mange beskriver, at de begynder at overvåge deres krop for tegn på sygdom. Andre analyserer hver tanke om døden eller forsøger at finde rationelle forklaringer, der kan give ro. Det hjælper ofte kortvarigt – men uroen vender tilbage igen.
Når vi prøver at skabe tryghed gennem tanker, lærer vi hjernen, at døden er vigtig at overvåge. Derfor dukker tankerne op igen. Det er sjældent tanken i sig selv, men reaktionen – analyse, tjek, googling og beroligelse – der holder angsten i live.
Udløsende situationer
Mange oplever dødsangst i forbindelse med:
Sygdom eller kropslige fornemmelser.
Stress og søvnproblemer.
Tab eller ulykker.
Livsforandringer (fx at blive forælder eller miste nogen tæt på).
Men det kan også opstå som følge af eller i forbindelse med andre ting. Nogle oplever også, at der ikke har været nogen særlig grund til, at de er blevet bange for at dø.
Du kan også læse om:
Behandling af dødsangst
Der findes mange forskellige behandlinger inden for psykologi. Til at behandle dødsangst er metakognitiv terapi (MCT) særligt effektiv. Den bruges også mod bl.a. stress og depression.
Metoden er baseret på forskning og handler overordnet om at lære at skrue ned for overtænkning og bekymring. Skruer vi ned for de ting, vil vores behov for at tjekke ting, søge beroligelse, google osv. ligeledes falde.
Slip frygten for at dø
Metakognitiv terapi handler ikke om at ændre tankernes indhold, men måden du håndterer dem på.
Tanken om døden kan være ubehagelig, men det er ikke selve tanken, der skaber angsten. Det er til gengæld al den tid og opmærksomhed, du giver den.
Når man fx går i gang med at analysere eller berolige sig, holder man i virkeligheden tankerne i gang. Hjernen lærer: “Dødstanker = vigtigt”, og så bliver de ved med at komme.
Hjælp mod dødsangst hos psykolog
I samtalerne lærer du at ændre dit forhold til dine tanker – så du ikke længere bliver fanget af dem. Vi arbejder med:
at slippe behovet for at tjekke ting samt søge beroligelse.
at reducere tiden, du bruger på at bekymre dig.
at skabe ro og mental fleksibilitet.
Metakognitiv terapi mod dødsangst
Metakognitiv terapi (MCT) er evidensbaseret og særlig effektiv til behandling af angst, bekymringer og katastrofetænkning. Vi laver konkrete øvelser, der hjælper dig til at lære at lade tanker passere – i stedet for at kæmpe med eller analysere dem.
Effektiv behandling af dødsangst sker ved, at du netop lærer nye strategier, du kan bruge i stedet for de gamle, der fastholder frygten for at dø. Udover øvelser i samtalerne, arbejder jeg som psykolog med speciale i metakognitiv terapi også med at give dig ting, du skal arbejde med imellem vores samtaler.
Selvom det kunne være fantastisk, hvis du stoppede med at være bange for at dø bare ved, at vi talte om det, er det ikke sådan, det fungerer. Du har sikkert allerede delt og talt om din frygt for at dø med andre. Det kan føles rart at tale om det. Det kan også hjælpe lidt. Men i sig selv fjerner det ikke dødsangst.
En psykolog hjælper dig til at kunne hjælpe dig selv
At tale med en psykolog om at være bange for at dø kan både hjælpe dig til at forstå dig selv og din dødsangst bedre. Det vil også være med til at vise dig, at du ikke er alene, og at der ikke er noget galt med dig.
Men ‘bare’ at tale om tingene, er sjældent nok. Vi vil jo gerne opnå, at du ikke længere bliver så bange, når tanker om døden eller sygdom popper op. Og at du kan skrue ned for bekymringer og katastrofetænkning. Derfor aftaler vi løbende hjemmearbejde, som sikrer, at du får de rette værktøjer og strategier til med tiden selv at kunne håndtere tankerne og følelserne anderledes. Så du bliver fri af frygten for at dø og på den måde ikke længere har brug for samtaler hos mig.
Online psykolog – få hjælp uanset hvor du bor
Jeg tilbyder samtaler online. Derfor kan du få hjælp mod dødsangst uanset, om du bor i nærheden af København, Aarhus, Odense, Aalborg eller et helt andet sted.
Forskningsundersøgelser har vist, at online terapi hos psykolog fungerer lige så godt som fysiske samtaler. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt online samtaler er noget for dig, kan du læse meget mere om det lige her: Få hjælp online.
Få behandling af dødsangst hurtigst muligt
Jeg er autoriseret psykolog med mange års erfaring med metakognitiv terapi og behandling af angst. Sammen arbejder vi på, at tanken om døden ikke længere styrer din hverdag, så du kan få det bedre.
FAQ om dødsangst
Tryk på kasserne for at læse mere.
Er dødsangst det samme som sygdomsangst?
Nej. Ved sygdomsangst er fokus på at fejle noget – ved dødsangst er det selve døden, der skræmmer. De to kan dog hænge sammen.
Det er almindeligt, at man ved dødsangst også kan være bange for at blive syg eller at fejle noget, fordi man kan frygte, at det truer ens overlevelse. Dog er det ikke ensbetydende med, at man nødvendigvis også har decideret sygdomsangst.
Hvis du gerne vil vide mere om sygdomsangst, kan du læse mere lige her:
Kan dødsangst gå over af sig selv?
Ja, det kan den godt. Nogle oplever kun at være bange for at dø i en kortere periode, og det går måske over efter, man har talt med sine venner, familie eller lignende om det. Det kan også være, at der var en ting, som særligt udløste frygten for at dø, som siden er aftaget.
Men mange, der oplever decideret dødsangst, har gavn af (og nogen virkelig brug for) hjælp hos en psykolog til at lære at slippe frygten.
Det er vigtigt at understrege, at der ikke er noget galt med en, hvis man har dødsangst. Eller nogen anden form for angst for den sags skyld. Men det kan være enormt hårdt hele tiden at være bange for at dø. Derfor kan det være en rigtig god idé at søge hjælp hos en metakognitiv psykolog, så du kan få det bedre.
Hvor lang tid tager behandlingen?
Hvor længe behandling af dødsangst varer er forskelligt. Det afhænger af forskellige faktorer. Blandt andet hvor længe angsten har stået på, hvor meget den fylder, og om man også har andre udfordringer, der ligeledes kræver hjælp. Uanset om du har været bange for at dø i mange år, kan du få hjælp.
Metakognitiv terapi er en meget effektiv behandling mod angst. Mange oplever bedring allerede efter 4-6 samtaler.
Ofte varer det samlede forløb omkring 8 samtaler, men nogle forløb er kortere, og nogle er længere.
Det vigtige er, at du får lige præcis den hjælp, du har brug for. Målet er, at du så hurtigt som muligt føler dig i stand til at kunne håndtere tanker og følelser om døden uden, de påvirker dig på samme måde.
Kan jeg få tilskud til behandlingen?
Ja, det kan du muligvis godt. Der er en række muligheder:
Sygeforsikring Danmark:
Som medlem af Danmark kan du få tilskud til psykologsamtaler. Kravet er, at det er en autoriseret psykolog. Derfor kan du få tilskud hos mig.
Danmark giver 450 kr. i tilskud per samtale til unge mellem 16-25 år. For børn og voksne giver de 300 kr. per samtale.
Egen sundhedsforsikring:
Mange sundhedsforsikringer dækker hele eller dele af udgifterne til psykolog. Igen er det ofte et krav, at psykologen er autoriseret, så du kan som regel ikke bruge din forsikring hos enhver psykolog. Jeg er som beskrevet autoriseret, så de fleste kan bruge deres forsikring hos mig.
Du kan selv undersøge, om din forsikring dækker samtaler hos psykolog, så du f.eks. kan få betalt behandling hos mig.
Henvisning:
Jeg tager desværre ikke imod henvisninger fra egen læge.
Hvem kan få behandling?
Alle med dødsangst kan få hjælp. Dog tilbyder jeg kun behandling af dødsangst til unge (fra 16 år) og voksne.
Hvis du har et barn med dødsangst, vil jeg anbefale dig at opsøge en børnepsykolog. Eksempelvis en, som også har en efteruddannelse i metakognitiv terapi.