Bange for at blive forladt - Sådan slipper du frygten
Er du ofte bange for, at nogen forlader dig? Så er du ikke alene.
Måske kender du det:
Du mærker uro i kroppen, hvis nogen trækker sig lidt, svarer mindre end normalt, eller virker optagede af noget andet.
Du begynder at analysere, tjekke beskeder, tolke tonefald – og tænker:
“Er der noget galt?". Det kan være. du spørger personen: "Er alt okay mellem os?” og føler lettelse, når du får et beroligende svar.
Men kort efter vender tankerne tilbage: “Hvad nu, hvis de forlader mig?”
I det her indlæg gennemgår vi, hvordan frygten for at blive forladt kan opstå, hvorfor den ikke forsvinder og endnu vigtigere: hvad du kan gøre for at slippe den. Du kan nemlig få hjælp via metakognitiv terapi hos psykolog.
At være bange for at blive forladt
At blive forladt eller at miste nogen er som regel ubehageligt og somme tider ekstremt smertefuldt. Derfor er det naturligt, at vi som mennesker kan have en vis frygt for at miste nogen. Især hvis det er nogen, vi holder af. Det gælder både ift. partnere, venner og familie.
Men det er ikke alle, der føler sig decideret tynget af en frygt for at miste. Det er måske ikke noget, de bekymrer sig så meget om.
For nogle personer kan frygten for at miste dog næsten føles som en slags angst. Det er ikke, fordi man nødvendigvis har angst, men man kan være så angst for at blive forladt, at det påvirker ens trivsel, livskvalitet og sundhed.
Frygten for at blive forladt kan vise sig i parforhold, venskaber eller familierelationer, og den kan fylde meget.
Men frygten handler sjældent om, at nogen reelt er på vej væk.
Den handler ofte om, hvordan vi forholder os til vores tanker og bekymringer.
Hvorfor bliver man bange for at blive forladt / miste?
Der kan være mange årsager til, at man udvikler en stærk frygt for at blive forladt eller at miste.
For nogle hænger det sammen med tidligere oplevelser. For eksempel svigt, brud eller utryghed i barndommen.
For andre opstår den uden en tydelig grund.
Men uanset årsagen kan måden, vi håndterer tankerne på, være med til at opretholde eller forværre uroen.
Forestil dig fx Maria:
Når hendes kæreste ikke svarer på en besked, mærker hun uro i kroppen. Hun begynder at tænke:
“Hvad nu hvis han er blevet træt af mig? Synes han, jeg er for kedelig? Har han fundet en anden, han kan lide? Hvorfor svarer han ikke?”
Hun tjekker telefonen igen og igen, analyserer deres seneste samtale og søger efter tegn på, at noget er galt.
Den strategi føles tryg i øjeblikket – men ender med at holde bekymringen i live. Faktisk vokser den. Nogle klienter beskriver, at de næsten ender med ‘at se spøgelser’.
Det samme sker, når man:
Bekymrer sig meget om, hvad der kan ske.
Tjekker efter tegn på, at noget er galt.
Forsøger at forebygge at blive forladt – fx ved at søge bekræftelse, analysere adfærd eller forsøge at være “fejlfri”.
Intentionen med alle disse strategier er virkelig god. Det er i et forsøg på at passe på dig selv. Med ønsket om at få mere ro indeni og at undgå at blive forladt. Ironisk nok gør netop de strategier, at uroen bliver ved og vokser.
Du ender med at bruge energi på at sikre relationen – i stedet for bare at være i den.
Metakognitiv terapi hos psykolog
I metakognitiv terapi (MCT) arbejder man ikke med at ændre tankernes indhold. I stedet arbejder vi på at ændre, hvordan du håndterer dem.
Tanken “Hvad nu hvis han/hun/de forlader mig?” er ikke problemet i sig selv, selvom den kan være ubehagelig. Det kan således sagtens være, at den med det samme trigger, at du får det dårligt. Mentalt og/eller fysisk.
Men problemet opstår, når du griber fat i tanken og bruger en masse tid på at bekymre dig, gruble, analysere og tjekke. Det holder nemlig bekymringen i live.
I metakognitiv terapi hos en specialiseret psykolog lærer du at:
Genkende, når du begynder at bekymre dig.
Lade tanker være tanker – uden at handle på dem.
Få ro, selvom usikkerheden stadig kan dukke op.
Når du lærer at skrue ned for bekymringer og slippe behovet for at kontrollere, om alt er “helt sikkert”, får du frihed til at være til stede – og til at føle dig tryg i dig selv. Også når andre trækker sig.
På den måde hjælper metakognitiv terapi dig til at få det bedre og ikke være så bange for at blive forladt.
Naturlig bekymring vs. overbekymring
Det er helt normalt at tænke: “Jeg håber, vi bliver ved med at have det godt”. Eller: “Jeg ville blive ked af det, hvis vi gled fra hinanden” og lignende.
Men hvis tankerne fylder så meget, at du dagligt tjekker, analyserer eller søger beroligelse, er du sandsynligvis fanget i overbekymring.
Overbekymring føles ofte som “at tage ansvar”, men skaber paradoksalt nok mere uro og mindre tryghed.
Det er netop dét, metakognitiv terapi kan hjælpe dig med at ændre.
Det handler ikke om at blive ligeglad – men om at få frihed
At slippe frygten betyder ikke, at du bliver ligeglad eller holder op med at engagere dig.
Det betyder, at du kan være i dine relationer uden at være på vagt hele tiden.
Du lærer at mærke nærhed og samhørighed uden hele tiden at skulle sikre dig, at den ikke forsvinder. Du lærer samtidig at kunne håndtere, hvis nogen forlader dig eller trækker sig, så det ikke påvirker dig lige så meget.
På den måde er metakognitiv terapi en hjælp til at undgå bekymring og overtænkning, men gør dig også stærkere, når du møder reelle udfordringer. Forskning viser, at metakognitiv terapi også er meget effektiv ift. at behandle angst, stress og depression.
Få hjælp til at slippe frygten for at blive forladt
Hvis du genkender dig selv i beskrivelsen, er du langt fra alene. Det kan være hårdt hele tiden at være bange for at blive forladt eller at miste. Heldigvis er der hjælp at få.
Som psykolog med speciale og efteruddannelse i metakognitiv terapi hjælper jeg bl.a. mange, der kæmper med:
Frygten for at blive forladt – i parforhold, venskaber eller familie
Behovet for at kontrollere og tjekke ting (alt fra personens adfærd, til beskeder m.m.)
Utryghed i relationer
Bekymringstanker og overanalyse.
Du kan læse mere om metakognitiv terapi lige her eller booke en tid direkte hos mig.
FAQ om at være bange for blive forladt
Tryk på kasserne for at læse mere.